Rådgiver: Gårdmineraler gavner klimaet

Ved brug af gårdmineral tildeles præcis den mængde mineraler og vitaminer som dyret har behov for - hverken mere eller mindre, fremhæver rådgiver.

Af Anja Guldbjerg Hjortkjær, rådgiver, Vestjysk

2020 bliver også et år med klimaet i fokus. Ressourceforbrug og effektivitet er væsentlige faktorer her.

For at opnå størst mulig output med mindst mulig indput skal hele processen fra jord til bord være afstemt.

Er du bevidst om dit mineralvalg og konsekvensen deraf? Der kan være meget at hente ved at tilvælge gårdmineral frem for typemineral.

Brug af typemineral fører oftest til overforsyning af flere mineralstoffer, da tildelingsmængden hæves for at øge den begrænsende/laveste faktor til optimalt niveau.

Ved brug af gårdmineral tildeles præcis den mængde mineraler og vitaminer som dyret har behov for - hverken mere eller mindre, og en høj effektivitet sikres. Der kan tilmed være penge at spare på en optimering af mineraler.

Den høje effektivitet forudsætter naturligvis, at foderrationen også er afstemt på nærringsstoffer, struktur m.m. Vælg gårdmineral - så er du klimabevidst og kan samtidig øge din bundlinje.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.