Rådgiver: Køerne må hellere komme for tidligt end for sent på græs

Start hellere afgræsningen et par dage for tidligt end for sent.

Selvom forårsvarmen først er ved at indfinde sig nu og græsmarkerne stadig står i startposition med hensyn til vækst, så giver det god mening at lukke køerne ud nu.

Det mener kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivningDanmark.

I et ugebrev til selskabets såkaldte Eliteafgræssere påpeger Hans Lund, at det er lettere at håndtere en for tidlig end en for sen udbinding.

Kommer køerne tidligt på græs, kan de lukkes ud nogle få timer om dagen for at skåne markerne. Antallet af timer kan så øges efterhånden som græssets vækst tager fart. Køerne bør tildeles den normale staldration de første fire-fem dage og herefter overgå til sommerfoderplanen.

Det skal gøres gradvist, for det tager tid at vænne køerne til nyt foder, påpeger Hans Lund.

Vælger man at holde staldporten lukket for længe og græsset dermed bliver for kraftigt, risikerer man øget stængelvækst allerede i maj, lyder advarslen.

Om det nuværende græs på markerne bemærker Hans Lund, at der er masser af energi i græsset, fordi sukkerindholdet er højt. Proteinandelen er til gengæld lav.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.