Rådgiver: Landmænd har for travlt til at være synlige ledere

Der mangler tid på bedrifterne til at landmændene er direktører og synlige ledere, mener kvægrådgiver.

Mange landmænd har alt for travlt med at malke, fodre eller muge kalve til at være synlige ledere og til at være direktører.

Sådan lød det fra kvægrådgiver Marianne Dyreholt, Kvægrådgivning Danmark, ved et stormøde hos Vkst torsdag eftermiddag.

Hun finder tendensen beklagelig, fordi landmændene skal mere ind i lederrollen, hvis de fortsat skal være attraktive arbejdsgivere.

"Der skal sættes tid af til forventningsafstemning og opfølgning. Det har alle brug for. Især unge medarbejdere, som vi har brug for at fastholde", sagde Marianne Dyreholt.

Yke Kloppenburg, mælkeproducent og formand for Kvægbrugerne på Østlige Øer, gav hende ret.

"Vi skal afsætte tid og penge til ledelse og efteruddannelse. Både af os selv og vores medarbejdere. Vi skal bygge ovenpå os selv og hinanden for at blive bedre", mente Yke Kloppenburg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.