Rådgiver om management: De fleste store fejl skyldes, at saven har været sløv

De fleste store fejl skyldes, at saven har været sløv. Management er også planlægningen af alle de delelementer, som gør det muligt at gøre arbejdet til tiden.

Af René Nygaard, kvægrådgiver, KvægXperten

Management handler om evnen til at lægge en plan og få handlingerne udført til rette tid. Rettidig omhu er mere end blot at komme i gang med at så sin mark i tide, for inden skal såmaskinen ses efter og have service. Derfor er management også planlægningen af de ikke direkte opgaver, men alle de delelementer, som gør arbejdet muligt at få gjort til tiden.

Der er meget at vinde ved at sætte sig ned og få styr på sin planlægning i stalden og marken. De fleste store fejl skyldes, at saven har været sløv. Forstil dig, at du går en tur i skoven og ser en skovarbejder, der filer i et træ med sin sløve motorsav, så kæde og sværdet oser af varme. Du stopper skovarbejderen og beder ham tage en pause, imens han sliber kæden, så han hverken ødelægger sig selv eller saven, men han svarer blot, ”jeg skal være færdig i en fart og har desværre ikke tid til at slibe kæden nu.”

Jeg hører skovarbejderens stemme, når en landmand fortæller mig, at ensilagen nok er blevet lidt dårlig, fordi riven brød sammen eller dækket på frakørselsvognen sprang. Selvfølgelig kan der ske uforudsete hændelser, der sætter arbejdet i stå, men mange gange er det manglende forberedelse og klargøringen, der er årsagen til at arbejdet må sættes på en pause med dårligt resultat til følge.

Det er rigtig ærgerligt, når man opnår et dårligt resultat, fordi der ikke har været tid til at planlægge arbejdet ordentlig. Jo, flere medarbejdere man har, jo, mere vigtigt er det, at planlægningen er på plads, for er der blot en af medarbejderen i kæden, som ikke har styr på sin del af opgaven, så står hele møllen stille eller kører på halv kraft.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.