Af Maria Falkesgaard Jørgensen, Velas
Bestanden af malkekøer har været konstant igennem de seneste 10 år. Til gengæld er der blevet cirka 1.000 færre bedrifter i samme periode. Det betyder, at der i gennemsnit er cirka 190 malkekøer pr. bedrift - en stigning på 40 køer pr. bedrift i perioden. Bedrifterne bliver altså større og dette har følgevirkninger:
Flere dyr giver flere smitteveje, men også mulighed for holdinddeling og mere effektiv smittebeskyttelse.
Vi går nu vintertiden i møde, hvilket betyder at alle dyr skal ind på stald, dyretætheden og smittetrykket stiger, sammen med en højere luftfugtighed og kulde, som alt sammen kan presse dyrenes immunforsvar. Til gengæld er høsten i hus og man kan nu sætte gang i tiltag på besætningsniveau.
Hvorfor bør du have fokus på smittebeskyttelse?
Smittebeskyttelsestiltag ses mange steder stadig som en besværlighed i dagligdagen og som en tidsrøver. Det er der som sådan intet forket i, men hvad får man ud af at ændre ens arbejdsgange og bruge mere tid på smittebeskyttelse på ens bedrift.
Helt basalt producerer raske køer mælk mere effektivt og raske kalve vokser hurtigere, altså ses en bedre foderudnyttelse og lavere kælvningsalder. Raske køer har også et mere ensartet foderindtag og de opnår en bedre fertilitet. Der opstår færre velfærdsproblemer hos raske køer og de har derfor en højere holdbarhed, hvilket giver en større livstidsydelse. I sidste ende udgør raske dyr også en mindre trussel til den generelle befolkningssundhed og fødevaresikkerhed.
Nogle bedrifter bruger tusindvis af kroner på at behandle sygdomme og der er mange skjulte omkostninger forbundet med dette, da konsekvenserne allerede har ramt i form af ydelsestab og døde dyr. Vaccinationer og behandlinger bør derfor ikke være at foretrække frem for forebyggelse og reduktion af smitte.
Minimering af sygdomme på bedriften giver altså økonomisk mening, men giver også øget dyrevelfærd, faglig stolthed og ro i maven.
Det en fornøjelse at passe dyr når disse er sunde og raske, samtidigt tager raske dyr mindre tid at passe selvom det er svært at gøre op i kroner og øre.
Smittebeskyttelse koster altså ikke mange penge, men er mere et spørgsmål om viden, kommunikation og ændring af vaner på bedriften.
Smittebeskyttelsestiltag Udryddelse, reduktion, forebyggelse og kontrol | |
Interne | Eksterne |
Minimer kontakt mellem dyregrupper:
| Minimer kontakt med udefrakommende:
Husk inseminører, rådgivere, dyrlæger mf. også er gæster. |
Rengøring:
| Flyt af dyr:
|
Hygiejne:
| Logistik – udefrakommende trafik:
|
Smittebærere:
| Smittebærere:
|
Faktaboks
Overordnede tiltag på bedriften
- Identificer risikoområder i forhold til smitteveje på bedriften. Observationer er vigtige så smitten kan tages i opløbet.
- Identificer hvilke sygdomme der udgør de største udfordringer på bedriften.
- Igangsæt handlingsplaner og procedurer for smittebeskyttelse, så de bedste forebyggende og reducerende tiltag kan tages i brug.
- Alle på gården skal introduceres for og deltage aktivt i smittebeskyttelsen.
- Involver alle lige fra fejedrengen/pigen, til weekendafløsere og jeres pensionerede far/mor.
- Brug tavlemøder til at følge op og holde fast i tiltagene.
Relaterede artikler
Kommentarer