Rådgiver påpeger ofte usynlig fjende: Har du fokus på smitten på din bedrift?

Af Maria Falkesgaard Jørgensen, Velas
Bestanden af malkekøer har været konstant igennem de seneste 10 år. Til gengæld er der blevet cirka 1.000 færre bedrifter i samme periode. Det betyder, at der i gennemsnit er cirka 190 malkekøer pr. bedrift - en stigning på 40 køer pr. bedrift i perioden. Bedrifterne bliver altså større og dette har følgevirkninger:

Flere dyr giver flere smitteveje, men også mulighed for holdinddeling og mere effektiv smittebeskyttelse. 

Vi går nu vintertiden i møde, hvilket betyder at alle dyr skal ind på stald, dyretætheden og smittetrykket stiger, sammen med en højere luftfugtighed og kulde, som alt sammen kan presse dyrenes immunforsvar. Til gengæld er høsten i hus og man kan nu sætte gang i tiltag på besætningsniveau. 

Hvorfor bør du have fokus på smittebeskyttelse?

Smittebeskyttelsestiltag ses mange steder stadig som en besværlighed i dagligdagen og som en tidsrøver. Det er der som sådan intet forket i, men hvad får man ud af at ændre ens arbejdsgange og bruge mere tid på smittebeskyttelse på ens bedrift. 

Helt basalt producerer raske køer mælk mere effektivt og raske kalve vokser hurtigere, altså ses en bedre foderudnyttelse og lavere kælvningsalder. Raske køer har også et mere ensartet foderindtag og de opnår en bedre fertilitet. Der opstår færre velfærdsproblemer hos raske køer og de har derfor en højere holdbarhed, hvilket giver en større livstidsydelse. I sidste ende udgør raske dyr også en mindre trussel til den generelle befolkningssundhed og fødevaresikkerhed. 

Nogle bedrifter bruger tusindvis af kroner på at behandle sygdomme og der er mange skjulte omkostninger forbundet med dette, da konsekvenserne allerede har ramt i form af ydelsestab og døde dyr. Vaccinationer og behandlinger bør derfor ikke være at foretrække frem for forebyggelse og reduktion af smitte.

Minimering af sygdomme på bedriften giver altså økonomisk mening, men giver også øget dyrevelfærd, faglig stolthed og ro i maven. 

Det en fornøjelse at passe dyr når disse er sunde og raske, samtidigt tager raske dyr mindre tid at passe selvom det er svært at gøre op i kroner og øre. 

Smittebeskyttelse koster altså ikke mange penge, men er mere et spørgsmål om viden, kommunikation og ændring af vaner på bedriften. 

Smittebeskyttelsestiltag
Udryddelse, reduktion, forebyggelse og kontrol
 
InterneEksterne

Minimer kontakt mellem dyregrupper:
Opdeling:

  • Spædekalve, lav så små hold med mælkefodrede kalve som muligt (færre end 8 kalve anbefales).
  • 2-6 mdr. kalve og 7-10 mdr. kvier.
  • 10 mdr. – drægtige kvier.
  • Drægtige kvier – kælvning.
  • Goldkøer.
  • Malkende køer, her kan yderligere holdopdeling overvejes med hensyn til celletal, 1. kalvs køer, sundhedsstatus osv.
Minimer kontakt med udefrakommende:
  • Sæt skilt på stalddøren: Ingen adgang uden tilladelse, husk telefonnummer.
Ved besøg:
  • Vask af hænder ved indgang
  • Synligt rene støvler (også når bedriften forlades)
  • Støvledesinfektion ved indgang
  • Hav støvleovertræk eller støvler til rådighed og engangsdragter til gæster.
  • Gå gerne fra unge dyr mod gamle.

Husk inseminører, rådgivere, dyrlæger mf. også er gæster.

Rengøring:
  • Brug kun godkendte desinfektionsmidler.
  • Skåle, suttespande, mælkevogn osv. rengøres dagligt
  • Redskaber bør høre til i faste staldafsnit, sæt farvet mærkat på.
  • Desinficer klovknive, samt narresutter o.a. mellem hvert dyr. 
  • Brug nye kanyler til hver behandling. 
  • Vask af tøj, malkeklude o.a. med godkendt effektivt vaskemiddel.
Sørg for rene bokse til udsatte dyr:
  • Kælvningsfaciliteter
  • Sygebokse
  • Kalvebokse
Korrekt afskaffelse af døde dyr væk fra andre kvæg og skadedyr, husk rengøring af stedet hvor dyret døde.

Flyt af dyr:

  • Brug af kviehotel kun hvis det er en nødvendighed, spørg til sundhedsstatus af andre brugere af kviehotellet og sæt kvierne i karantæne ved genindsættelse.
  • Kunstig inseminering foretrækkes for ikke at introducere udefrakommende tyr. 
  • Deltagelse i dyrskuer bør minimeres og karantæne bør overvejes ved genindsættelse. 
  • Indkøb ikke dyr, udvid i størst muligt omfang med egne kvier ved brug af kønssorteret sæd. Hvis indkøb er absolut nødvendigt så kend sundhedsstatus og køb kun kvier ikke køer.
  • Sørg for at dyr på græs ikke har direkte adgang til andre drøvtyggere.
  • Karantæne bør optimalt set være i 21-30 dage, uden kontakt til bedriftens andre dyr.
Hygiejne:
  • Vask hænder og arme før malkning, kalvefodring, samt efter håndtering af syge dyr – Sprit er også effektivt hvis hænderne ikke er synligt beskidte. 
  • Ingen fodring af kalve med malketøj på.
  • Vask af støvler mellem staldafsnit, inkluder gerne støvledesinfektion eller støvle skift.
Logistik – udefrakommende trafik:
  • Ren vej til tankbilen og foderlastbiler (ingen gødning disse steder dette gælder også veje hvor kvæg krydser).
  • Stil krav til at maskinstationen kommer med rengjorte maskiner.
  • Udlevering af dyr til slagt/salg bør ske ved uren vej i kreaturvogn.
Smittebærere:
  • Reducer antallet af fluer og vær opmærksom på at bedriftens katte/hunde også kan være smittespredere.
Smittebærere:
  • Reducer antallet af skadedyr, herunder også fugle og vilde katte.

 

Faktaboks

Overordnede tiltag på bedriften

  • Identificer risikoområder i forhold til smitteveje på bedriften. Observationer er vigtige så smitten kan tages i opløbet.
  • Identificer hvilke sygdomme der udgør de største udfordringer på bedriften.
  • Igangsæt handlingsplaner og procedurer for smittebeskyttelse, så de bedste forebyggende og reducerende tiltag kan tages i brug.
  • Alle på gården skal introduceres for og deltage aktivt i smittebeskyttelsen. 
  • Involver alle lige fra fejedrengen/pigen, til weekendafløsere og jeres pensionerede far/mor. 
  • Brug tavlemøder til at følge op og holde fast i tiltagene. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.