Rådgiver: Skal græsensilagens pris variere efter kvaliteten?

Indtil videre koster én FEN græsensilage det samme uanset kvaliteten. Men er det hensigtsmæssigt, spørger en kvægrådgiver, som foreslår differentieret pris afhængig af ensilagens kvalitet.

Af Karsten Brødbæk, kvægrådgiver LandboNord

Vi har i LandboNord i et stykke tid talt om hvilken værdi græsensilage har til malkende køer og om det kan have forskellig værdi.

Som systemet er nu koster 1 FEN græsensilage 1,15 kr. Dette uanset om græsensilagen har et energiindhold på 6,5 MJ/kg ts eller det indeholder 5,9 MJ/kg ts. Hvis vi ser på indholdet af protein i de analyserede prøver, så ligger det vel typisk mellem 12 % og op til 20 %.

Når plantedelen af et kvægbrug skal opgøre økonomien i græsmarken, afregnes alle FEN til samme pris uanset hvilken energi og protein, der er i tørstoffet. I den nuværende model er én FEN én FEN.

Vi kunne som kvægrådgivere godt tænke os, at det var muligt at afregne marken ikke bare efter antallet af FEN, men også efter hvilken kvalitet det er muligt at lave. Ved salgsafgrøder afregnes der typisk efter olieindhold, proteinindhold og vægtfylde. Her er det også muligt at lave f.eks. maltbyg, brødhvede og andre specialafgrøder til en bedre pris end standardprisen.

God ensilage er en specialafgrøde

Det kan jo godt tænkes, at fremstillingsprisen bliver en anelse højere, hvis man fremstiller special afgrøder end hvis man ”bare” laver standardvarer.

Kigger man på produktion af græsensilage til højtydende malkekøer er det en form for specialafgrøde, som køerne skal bruge til en høj produktion af mælk. Det skal også være på så stor en andel af hjemmeavlet foder og her kan god kvalitet af græsensilage virkelig gøre en forskel. Og i græsensilage er der virkelig en mulighed at lave høj kvalitets foder. Dette kan ske ved valg af græsblanding, gødning, slættidspunkt, fortørring og endnu flere parametre. Der er her flere muligheder for at ændre på kvaliteten af sit hjemmeavlede foder. Udbytte er selvfølgelig også vigtigt, men tankegangen skal også rettes mod, at det ikke er en standardvare vi fremstiller, hvis det skal bruges til højtydende malkekøer.

Foder til kvierne og goldkøerne kan sagtens afregnes til marken til standardpris som er lavere end prisen på specialvarer. Der er helt sikkert udfordringer med at afregne samme afgrøde til differentieret pris i regnskabet, men det kan dog nok lade sig gøre.

to regnestykker

Priserne på energi og protein er steget meget her den seneste tid og det gør helt sikkert, at økonomien i at lave rigtig god kvalitet af græsensilage har fået endnu en tak opad. Kigger vi på en del af de kontrakter, der er indgået på dyrkning af majsensilage, er der her typisk indsat en prisdifferentiering som reguleres på indhold af energi og tørstof. Så vi har systemet, men spørgsmålet er om det skal implementeres i forhold til græsensilage?

I det følgende laves to simple regnestykker for at sætte lidt tal på dette, som er beskrevet ovenfor.

  • Foderplan med 6 FEN majsensilage og græsensilage med to forskellige kvaliteter henholdsvis 6,59 MJ/kg ts og 5,95 MJ/kg ts. Der suppleres med korn og rapsprodukter, samt selvfølgelig mineraler.
  • Priser er sat til 1,40 kr. for korn og 2,10 kr. for rapsskrå samt 2,25 kr. for rapskager. 
  • Begge foderplaner er lavet med samme energi, protein og fylde.
  • Prisen på planen med super god ensilage koster 39,57 kr. pr. ko pr dag, hvorimod prisen på planen med mindre god ensilage er 40,56 kr. pr. ko pr dag.

Dette tyder på, at med nuværende priser på indkøbt foder, kan køerne godt betale 10-15 øre mere pr. FEN ensilage af rigtig god kvalitet. Dette betyder ikke, at man ikke skal have fokus på fremstillingspris, men at køerne kan betale mere end standardpris for kvalitets ensilage. Så hvis god kvalitet betyder lidt lavere udbytte eller let øgede omkostninger er køerne med på dette.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.