Rådgiver: Står hestebønner dårligt i marken, så høst dem til helsæd
I en situation med mangel på grovfoder, og hvor hestebønnerne enten vil give lave udbytter eller er ved at gå til på grund af tørken, kan ensilering til helsæd være yderst aktuelt og en løsning, hvor man kan få et rimeligt grovfoder i hus.

Af Kirstine Flintholm Jørgensen, Økologirådgiver, LMO Økologi

Hestebønnerne er mange steder sat voldsom tilbage i væksten i år.

Flere steder står hestebønnerne i stampe med indadvendte blade. Planterne er svækket og derfor mere modtagelige overfor sygdoms- og insektangreb.

I nogle økologiske marker er der udbredt angreb af gammauglelarver. Samtidig har der mange steder været en dårlig bælgsætning på grund af vandmangel under blomstring.

Høst til helsæd

Med udsigt til mangel på grovfoder, og lave udbytter i hestebønner kan det være en idé at høste hestebønnerne til helsæd.

Herhjemme er der i nyere tid ikke så mange erfaringer med høst af hestebønner til helsæd, men det er mere udbredt i Sverige og Finland - særligt blandt de økologiske mælkeproducenter.

Her dyrkes hestebønner typisk sammen med hvede eller havre, for at gøre høsten og ensileringen lettere. Erfaringer fra Sverige og Finland er samlet her.

I normale år er anbefalet høsttidspunktet til ensilage, når bælgene er fulde, men inden de er fuldmodne. Det vil sige, hvor de stadig er grønne og bøjelige, og inden de bliver sorte. Ved senere høst er der risiko for at bælgene sprænger op, og stænglen vil være for kraftig og svær at ensilere.

I Sverige ensileres hestebønnerne også i wrapballer, og her vil det også være et problem at stænglerne laver hul i plastikken, hvis planten er for moden ved høst.

Finnerne har imidlertid erfaring med at rundballerne ofte bliver for våde og dermed af ringe kvalitet. I Finland ensileres i silo oftest i lag med slætgræs.

Høst som ærter anbefales

Normalt udviklede hestebønner ville give et udbytte 4-7 ton tørstof pr. hektar med et proteinindhold på 17-20 procent af tørstof på nuværende tidspunkt.

Men i år vil der være meget stor variation. Planterne har et lavt tørstofindhold ved høst, og de kan være svære at få ensileret med godt resultat, hvis ikke de fortørres inden.

Konsulenter: Høst helsæd nu i den dårlige kornmark - og sælg til en mælkeproducentMark 29. juni · 13:22

Tørstofindhold er mellem 14-18 procent på nuværende stadie og bør tørre ned til 35-38 procent tørstof, det vil sige minimum et døgn på skår, hvis det ensileres alene.

Det anbefales at blande hestebønnerne med en anden afgrøde, fx et slæt græs eller helsæd, når det lægges i siloen, for at undgå saftafløb og opnå en ok ensilering.

Vi anbefaler høst som ærter til helsæd, hvor hestebønnerne skårlægges i tynde brede skår med en rapsskårlægger eller en skårlægger uden krimper.

Hvis hestebønner blandes godt sammen med helsæd inden indlægning i siloen, kan de høstes direkte med en finsnitter. Dette gælder også hvis hestebønnerne lægges i et lag ovenpå kornhelsæd - dog bør det være i et lag på mindst 1 meter.

Stubhøjde bør minimum være 10 cm. Vær meget forsigtig ved opsamling for at undgå jord. Snitlængden bør være kort, 1 - 3 cm. Hvis våd afgrøde, det vil sige mindre end 27 procent tørstof, vælges den længere snitlængde på 2 - 3 cm.

I Finland og Sverige er tilsætning af syre den gængse anbefaling, hvorimod fx mælkesyrebakterier ikke virker særlig godt. Til økologer vil det være myresyre, eddikesyre eller propionsyre, mens konventionelle også kan anvende tilsætning af benzoesyre og ammoniumpropionat.

Bemærk, at for økologer er det kun propionsyre, som kan anvendes uden en HACCP-registrering. Hvis en maskinstation udfører arbejdet er det deres HACCP, der gælder.

Foderværdi som anden helsæd

Foderværdien er på linje med anden helsæd i den gode ende og står i DMS med et energiindhold på 6 MJ pr kg tørstof.

Der er et lavt stivelsesindhold og et relativt højt proteinindhold, dog aftagende med stigende modenhed. Proteinet er højt nedbrydeligt.

Med hensyn til foderoptagelse og mælkeydelse, så er det sammenligneligt med ærtehelsæd og kløvergræs. Ifølge Finnerne ser det ikke så appetitligt ud, når det udfodres, men det har køerne ikke lagt mærke til - for de æder det gerne.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.