Rådgiver undrer sig: Hvorfor udsættes køer inden 60 dage fra kælvning?

Af Maria Falkesgaard Jørgensen, kvægkonsulent hos KvægrådgivningDanmark

Løbende udskiftning af malkekøerne er ønskeligt og uundgåeligt, men ved vi hvorfor den enkelte ko ikke længere er på bedriften?

Det kan være svært at bestemme hvilke køer der skal blive på ens bedrift og hvilke der skal forlade den, men det er vigtigt at kunne identificere hvornår en given ko skal ud for at give plads til en bedre og mere økonomisk udskiftning.

Køer der udsættes inden 60 dage efter kælvning, udgør et stort økonomisk tab og er ofte et resultat af nedsat sundhed og management. De øgede omkostninger ved ufrivillig, tidlig udsætning stammer fra lavere slagtevægt, lavere ydelse grundet manglende topydelse og manglende gennemført laktation, samt omkostninger til den nedsatte sundhed, der resulterer i udsætningen. De hyppigste årsager til tidlig udsætning er lav ydelse, yverets eksteriør, stofskifte og fordøjelseslidelser samt yverbetændelser og klovlidelser.

Hvem udsættes og hvornår?

Fordelingen af udsatte køer i forhold til laktationsnummer viser, at det er færrest 2. kalvs køer der udsættes tidligt i laktationen, mens det går hårdest ud over de øvrige køer, se figur 1. Næsten halvdelen af de tidligt udsatte køer udsættes før de når to hele laktationer, hvilket betyder, at de på de fleste bedrifter ikke når at betale deres omkostninger til opvæksten tilbage inden de forlader bedriften.

Risikoen for tidlig udsætning stiger mest omkring 14 dage efter kælvning. Disse køer får altså knap 14 dage til at vise, at de kan præstere i laktationen. Igen er risikoen for udsætning størst for de ældre køer, se figur 2.

Dette er så tidligt, at koen ikke har haft tid til at komme i ligevægt efter kælvning og tilpasse sig de nye rutiner og en ændret foderration, det er derfor vigtigt at se på, hvad afgangsårsagen for disse køer er. Er det ydelse eller reproduktion kan man spørge sig selv, om koen har haft en reel chance i denne laktation.

Hvis den primære årsag til tidlig udsætning er stofskiftelidelser og opstartsproblemer skal man blandt andet lede efter udfordringer i slutlaktationen, samt goldperioden med et ekstra fokus på fodringen. I disse tilfælde vil der typisk være øget frekvens af blandt andet løbedrejning, ketose og mælkefeber i besætningen. 

Hvad var afgangsårsagen?

Det er i gennemsnit under 60 procent af de afgåede dyr fra bedrifterne, der har en afgangsårsagskode registreret. Hvis vi skal blive skarpere på, hvorfor køerne ikke er på bedriften længere, er det vigtigt, at det registreres, hvad årsagen til udsætningen er. Dette hjælper i analysen på bedriftsniveau og dermed til at finde de mulige indsatsområder i handlingsplanen mod at opnå en højere gennemsnitlig topydelse. 

Kilder: Tal om kvæg