Rådgivere hjælper med at samle oplysninger til klimatjek

Landbrugsrådgivning Syd hjælper mælkeproducenter med at samle oplysningerne til Arlas Klimatjek.

Der er både kontante tillæg og CO2 besparelser at hente for de mælkeproducenter, som leverer mælk til Arla og laver deres Klimatjek.

Det kræver dog noget arbejde at samle oplysninger sammen til de godt 200 spørgsmål, der ligger til grund for Klimatjekket, skriver Landbrugsrådgivning Syd i en pressemeddelelse

Kræver bl.a. data fra regnskab, mark- og gødningsplaner

Spørgsmålene vedrører bl.a. oplysninger fra regnskab, markplaner, gødningsplaner og kvægdatabasen.

Oplysningerne kan landmanden selv finde. Alternativt tilbyder Landbrusrådgivning Syd at hjælpe. Enten ved at samle oplysningerne i et dokument, så landmanden lettere kan indtaste oplysningerne. Eller ved at klare indtastningen for landmanden.

Hvad er Arlas Klimatjek?

Klimatjekket skal hjælpe mælkeproducenten med at identificere udledninger på sin gård.

Landmanden indtaster oplysninger i Arlas online værktøj. På den baggrund beregnes den samlede klimabelastning pr kilo mælk. De mange data verificeres af en rådgiver, som herefter vejleder hver enkelt bedrift til forbedringer.

Klimatjekket giver dermed landmanden et klart billede af, hvad der konkret skal gøres på bedriften for at reducere udledningen.

Klimatjekket er et af Arlas midler til at nå selskabets klimamål om at reducere CO2-udledningen med 30 % inden 2030 og blive CO2 neutrale senest i 2050.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.