Rådgivere om nyt fodermiddel: Vi skal ikke afvise græspulp

Af Louise Kjær Hilligsøe og Hans Lund, økologirådgivere hos ØkologiRådgivning Danmark

Græsprotein er det nye og helt store lige for tiden. Græsset presses og ud kommer en koncentreret væske, der er proteinrig og en fast del, som er det forarbejdede græs, altså pulpen.

Det protein, man udvinder i væsken, kan forarbejdes til pulver eller piller, som kan opfodres til en-mavede dyr som grise og høns, som ellers ikke kan udnytte protein i græs. Men det protein vi hiver ud af græsset, lander oftest hos de en-mavede dyr, så hvad med køerne? Jo, restproduktet er noget fluffy græs, der er godt ødelagt strukturmæssigt.

Er det så værd at fodre med? Ja og nej – med måde. Dog er forsøg med at fodre pulpen endnu begrænsede. Dog kan der findes én videnskabelig artikel fra Danmark og én fra Finland, hvor græspulpen minder lidt om den vi får fra de danske biorefineries. Dog var forsøgsperioden kun henholdsvis 12 uger og seks uger – dermed får vi ikke langtidseffekterne på sundheden med.

Men forsøgene viser ingen eller meget lille forskel i ydelse, når man fodrer med pulp contra ensilage eller pulp i kombination med ensilage. Med den danske måde at forarbejde græsset på til græsprotein tyder resultaterne på, at råproteinindholdet er ikke helt det samme, men proteinen forsvinder heller ikke helt. (Se tabel 1, lånt fra v.k. Damborg et al.) hvor man kan se tørstofindhold og råprotein.

Dette skyldes nok, at noget af det protein, som før er røget igennem systemet og ikke har været tilgængeligt nok for koen, er blevet tilgængeligt i processen. Det, der før var tilgængeligt, nu er i produktet, der udvindes til de en-mavede. Fordøjeligheden ser umiddelbart ud til at blive lidt ringere i pulpen, men ikke så meget, at ydelsen påvirkes voldsomt. 

Lad dig ikke skræmme

På trods af de få forsøg med græspulp tænker jeg ikke, at I skal lade jer skræmme helt fra at bruge det. I skal nok nærmere blot tænke over mængden, der anvendes. Man bør derfor ikke bare skifte alt ensilage ud med pulp.

Græsset er igennem en relativt hård behandling i presningsprocessen. Derved ødelægges noget af strukturen og fibrene, og derfor vil mit bud være, at pulpen ikke kan erstatte ensilagen. Der er stadigvæk gang i forskning på feltet – også på hvordan man bedst opbevarer pulpen, og der kommer forhåbentligt også mere info på, hvor høj pulpens foderværdi er.

Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor meget pulp koen kan æde, for det er der ingen forsøg med endnu, men jeg tror helt sikkert, at det kan blive relevant som foder til køerne i stedet for at køre pulpen direkte til biogas.

Foreløbige erfaringer

Der er èn bedrift, der har fodret med ensileret pulp i en periode. Her har der ikke været nogen målbar, negativ effekt. Det var ikke en stor del at foderrationen - omkring tre kg tørstof. Omvendt har det været fornemmelsen, at det gik en smule bedre i perioden med fodring af pulpen, men ikke noget målbart, og derfor heller ikke noget der, med sikkerhed kan tilskrives pulpen.

Det kræver nærmere undersøgelser og afprøvning i større skala i nogle besætninger. Men effektiviseres presningen yderligere, så mere protein presses ud, skal man være skeptisk overfor pulpen og se analyser af pulpen. Så eftersom man effektiviserer udvindingen af græsprotein vil foderværdien i pulpen falde. Derfor kræves der endnu flere undersøgelser af pulpen med de nyere metoder i forhold til artiklerne fra 2018 og 2019.