Råmælk får markant løft med nyansat dyrlæge

coloQuick International A/S ansætter Hanne Skovsgaard Pedersen til at udvikle ny viden og nye produkter til at sikre robuste kalve og højtydende malkekøer.

Vi ved rigtig meget om betydningen af råmælk for kalvens sundhed og trivsel. Men vi vil vide endnu mere, - til gavn for kalvepasseren på staldgangen, for det er her, resultaterne skabes.

Sådan er indgangsvinklen ved ansættelsen af dyrlæge Hanne Skovsgaard Pedersen i stillingen som videnskabelig kalvespecialist hos coloQuick International A/S i Skive.

Med ansættelsen styrkes det faglige grundlag i firmaet.

Hanne Skovsgaard Pedersen har en faglig baggrund som kvægpraktiserende dyrlæge i Vestjylland og efterfølgende som forsker på Aarhus Universitet i Foulum.

»Mit ’drive’ er biologien: At forstå fysiologiske processer og mekanismer og udnytte denne viden i en landbrugsfaglig sammenhæng.

Gennem mit arbejde som dyrlæge i kvægpraksis og efterfølgende som forsker har jeg både en praktisk og en vidensfokuseret tilgang til kvægbruget. Som en del af teamet bag coloQuick International A/S kan jeg kombinere begge dele og bidrage til, at vi bliver centrum for viden omkring kalveopdræt både i Danmark og internationalt«, siger Hanne Skovsgaard Pedersen om baggrunden for at tage skridtet fra forskningsverdenen til en privatejet virksomhed.

Muligt at reducere antibiotikaforbrug

»Systematisk tildeling af råmælk af høj kvalitet så hurtigt som muligt efter fødslen er afgørende for kalvens immunitet, tilvækst og sundhed.

Samtidig bliver der stadig større fokus på råmælkens andre indholdsstoffer, som har indflydelse på bl.a. kalvens stofskifte, vækst, organudvikling og sammensætningen af mikroorganismer i vom og tarm«, siger Hanne Skovsgaard Pedersen.

På længere sigt skal der med ny viden om bl.a. gener og proteiner samt produktudvikling skaffes information til landmanden om, hvordan råmælken udnyttes bedst til at sikre robuste kalve og senere hen højtydende malkekøer.

Et andet område, der interesserer Hanne Skovsgaard Pedersen, er mulighederne for at reducere antibiotikaforbruget i kalveproduktionen.

Optimal råmælkstildeling og råmælkskvalitet er ét af flere indsatsområder, som kan reducere sygdomsfrekvensen og dødeligheden blandt kalvene og dermed sænke behovet for antibiotikabehandling.

Faktaboks

coloQuick

  • coloQuick International A/S udspringer af Calvex A/S og blev i 2015 en selvstændig virksomhed med fokus på kalvesundhed, herunder optimal råmælkstildeling til den nyfødte kalv. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.