Det er skidt for danske eksportvirksomheder – og dermed landbruget – når dollaren, som i disse dage, svækkes markant over for euroen.
Sådan kan den umiddelbare tanke godt være; og med god grund. For dermed skal amerikanske indkøbere – og andre, som handler i dollars, ret mange altså – betale flere dollar for samme vare i europris. Det er da også korrekt, at store eksportvirksomheder som Danish Crown, Arla og skal forberede sig på større konkurrence, når dollaren svækkes.
Men faktisk kan landmændene på længere sigt overraskende nok glæde sig over dollarkursens fald, mener Kristian Stjernholm, råvarehandler hos Jyske Markets.
Lav dollarkurs = høje råvarepriser
”Hvis situation med dollaren fortsætter i en nedtrend, hvor dollaren begynder at svækkes, så vil råvarepriserne generelt stige,” forklarer Kristian Stjernholm.
”På den lange bane kan det ende med, at alle får mere for deres varer.”
Altså vil landmændene – på sigt – opleve større afregningspriser.
At faldende dollarsværdi øger råvarepriserne er en tendens, man kan se ved at sammenligne historiske dollar kursen og de brede råvareindex , forklarer han.
Købekraft svækkes = kræver mere
Helt konkret sker følgende: Når dollaren falder i værdi, vil de råvareeksporterende lande, der afregnes i dollars, opleve, at deres købekraft i lokalvaluta svækkes. På den baggrund svækkes deres indtjening og de vil enten forsøge at kræve mere for deres vare eller nedlukke produktion og måske holde igen med nye investeringer. Råvarepriserne, typisk afregnet i dollars, vil altså stige igen.
Når for eksempel olieprisen stiger, så ser man også en afledt effekt på afgrøderne. Tager man majspriserne som eksempel blandt andre afgrøder, er der endda en ret direkte sammenhæng, eftersom majs bruges til bioethanolproduktionen, som oplever stigende rentabilitet når olieprisen stiger, hvorved bioethanolproducenterne vil efterspørge større mængder majs.
”Så vil priserne lige så stille stige på disse afgrøder. Der er både en direkte sammenhæng, men der vil også være en psykologisk effekt af generelt stigende råvarepriser, der smitter af på afgrøderne,” siger Kristian Stjernholm.
Hvordan skal landmændene forholde sig til situationen? Det er forskelligt, mener råvarehandleren. En landmand, der er selvforsynende med foder, skal blot forholde sig afventende og håbe på, at dollarkursen svækkes, så han får et bedre bytteforhold.
En landmand, som køber foder, kan derimod risikere, at inputpriserne, altså foderpriserne, stiger.
Man kan i den situation overveje at låse foderpriserne i en periode, så man ikke bliver ramt af de stigende priser i den afsikrede periode. siger Kristian Stjernholm.
Jyske Markets tror ikke på recession i USA
Vil dollarkursen blive ved med at falde? Kristian Stjernholm beretter, at der er opstået frygt i markedet for at USA er på vej i recession og at den amerikanske centralbank derfor vil få svært ved at gennemføre de forventede renteforhøjelser og derfor er dollaren sendt lidt på retur.
Det er dog ikke Jyske Markets holdning at USA skulle være på vej i recession og at dollaren skal svækkes. Lige nu er dollaren styret af de faldende aktier og en yderligere svækkelse på den korte bane er meget sandsynlig, men de fundamentale forhold er generelt prispositive for dollaren.
Råvaremarkedet er sikker havn
Et andet forhold, der kan være negativt for råvaremarkedet på kort sigt, er de faldende aktiekurser.
”Når vi ser store aktiefald, så smitter det af på råvaremarkedet. Man ser et flight to safety, hvor investorerne går i guld, realkreditobligationer, store likvide valutaer som Euro, Japanske Yen og andet, som anses som sikker havn. Ja, så breder det sig til afgrødemarkederne.”
Men lagrene bugner jo, hvilket presser priserne ned?
”Det er rigtigt, at vi ser store mængder varer i fysikken, der presser priserne. Men tingene kan hurtigt vende.”
”Vi har haft tre gode år i træk, og lagrene store. Men hvis man ser lidt kritisk på det, så ser vi sidste år og i år rekordudbytter. Alligevel er der kun en lille lagertilgang. Der skal ikke ret mange naturkatastrofer eller dårlige høstår til, før det virkelig rykker rundt på tingene. Vi skal ikke mange år tilbage, før alle skreg om fødevarekrise, og stigende forbrug verden over,” siger Kristian Stjernholm.
Relaterede artikler
Kommentarer