Røde lamper blinker: Toksiner findes i stigende grad i halm

I de seneste år er der fundet stigende mængder af toksiner i halm. Overvej at dyrke halm til dyrebrug for sig selv, lyder råd.

Halm er ikke bare halm, og det bør ikke behandles og betragtes som en sekundavare.

Det mener Per Laustsen, Alltech. Han peger på, at der i 43 danske prøver af halm fra 2022 blev fundet 5,6 forskellige mykotoksiner i gennemsnit per prøve.

- Halm har ikke tidligere haft det store fokus i forhold til toksiner. Men i flere tilfælde har vi set sygdomme hos kalve, goldkøer og grise, hvor toksinholdigt halm viste sig at være årsagen, siger han.

I de fleste tilfælde er det DON (Deoxynivalenol, red.), som findes i halm og giver anledning til bekymring hos Alltech.

Forekomsten af DON skyldes formentlig en kombination af kontaminering før og efter høst.

- Færre svampesprøjtninger og et lunere klima giver bedre betingelser for svampe. Derfor kunne det være en overvejelse, at man giver en ekstra svampesprøjtning til det korn, hvor halmen skal anvendes til foder eller halm, mener Per Laustsen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.