Rabobank: Svag global mælkeforsyning vil støtte priser i 3. kvartal

Rabobank: Vigende mælkeforsyninger styrker markederne.

Væksten i den samlede mælkeforsyning i de såkaldte ’Big 7’ eksportområder er gået i stå. På den nordlige halvkugle har væksten således været mindre end forventet i foråret.

Som følge heraf er priserne på de fleste bulkmarkeder steget i løbet af andet kvartal af 2018, dog med forskellige resultater på tværs af regioner og produkter, skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Priserne på smørfedt og ost har ifølge den seneste rapport fra Rabobank været rimelig gode, støttet af en stærk efterspørgsel.

I andet kvartal 2018 stod væksten i den samlede mælkeforsyning i Big 7 nærmest stille. Produktionen steg kun 0,5 pct. år-til-år, hvilket er den laveste siden slutningen af 2016. Den årlige vækst i Europa og USA har ikke indfriet markedets forventninger.

Ifølge Rabobank vil den samlede globale mælkeforsyning fortsætte med at vokse, men i et meget beskedent tempo på 0,4 pct. i 3. kvartal 2018.

Men der er også mørke skyer i horisonten: EU har fortsat store mængder SMP på interventionslagrene, og de amerikanske lagre af ’non-fat’ mælkepulver er højere end sidste år.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.