Rasmus samarbejder med 31 landmænd: Vi spiller hinanden gode

I løbet af 2021 er der sket et iøjefaldende skifte i pelsfarven på de cirka 4.600 kalve, som Rasmus Alstrup har sat ind i sine stalde ved bedriften Bangsbo Slagtekalve ved Videbæk.

Hvor der tidligere var flest kalve med den klassiske, sortbrogede pels, er der nu en større mangfoldighed af farver og farvekombinationer. Det farvemæssige stilskifte er et udtryk for, at stadigt flere af de indsatte kalve har en kødkvægsfar. Rasmus Alstrup har nemlig et mål om, at krydsningerne mellem kødkvæg og malkekvæg skal fylde mere i staldene, fordi det er de kalvene, han tjener mest på at fede op til slagtning hos Himmerlandskød A/S.

"Slagterierne viser, hvilken vej vi skal gå, for de lægger tillæggene på de kalve, som kan klassificere højt og opnå en høj slagtevægt. Det kan kødkvægskrydsningerne opnå, men ikke de renracede malkekvægskalve", fortæller Rasmus Alstrup.

win-win for begge parter

Når flere af de indsatte kalve skal have en kødkvægsfar kræver det, at leverandørerne i form af mælkeproducenterne bruger mere og mere kødkvægssæd på bekostning af malkeracesæd. Før coronapandemien gav restriktioner, indbød Rasmus Alstrup sine 31 leverandører til et møde, hvor han luftede sin ønsker om flere kødkvægskrydsninger i staldene.

Ved afslutningen af 2020 kunne han konstatere, at 42 procent af de indsatte kalve var krydsninger. I det nu næsten overståede fjerde kvartal har 65 procent af de indsatte kalve været krydsninger. Så han er godt på vej mod det første delmål, der hedder 70 procent krydsningskalve.

"Det ligger mig meget på sinde, at den her omstilling skal være til gavn for både mine leverandører og mig selv. Vi har et samarbejde, og vi skal spille hinanden gode, og det mener jeg sådan set også, at vi gør", fortæller Rasmus Alstrup.

Flere af leverandørerne har fortalt, at det har gavnet besætningens sundhed, at de nu sælger flere krydsningskalve og har færre renracede hundyr i staldene.

Andre har hæftet sig ved, at de nu får mere for en højere pris for de solgte kalve, fordi der udbetales et tillæg, når faderen er af kødkvægsrace.

"Jeg bruger afregningsmodulet fra Seges, som beregner værdien ud fra viden om kødkvægstyrene, der anvendes. Og så deles gevinsten ved kalven mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent. Det er en fair ordning", siger Rasmus Alstrup.

opsamler erfaringer

De mange, nye farver viser også, at mælkeproducenterne ikke altid vælger den samme kødkvægsrace. Tidligere var der en tendens til, at det kun var kalve med blåkvægsfædre, der duede til kalveproduktion. Sådan er det ikke længere, mener Rasmus Alstrup.

"Jeg får stadigvæk mange blåkvægskalve, men jeg får også kalve efter angus, charolais, blonde, montbeliarde og hereford. Det er ikke længere så vigtigt at se på racerne. Man skal se på de enkelte tyre", siger Rasmus Alstrup.

Nogle af leverandørerne foretrækker angus og hereford, fordi de giver lettere kælvninger. Andre foretrækker de mere intensive kødracer, hvor kalven er tungere ved salg.

"Mine leverandører skal vælge det, de har det bedst med. For mig er det vigtigste, at det er kødkvægskalve, for de renracede kalve er der desværre ikke meget fremtid i", siger Rasmus Alstrup.