Reducér kalvedødeligheden med fødselshjælp til rette tid

Af Jonna Hjorth og Jette Babré Lund, Ribe-egnens Dyrlæger, medlemmer af Dyrlæger & Ko

Kalvedødeligheden omkring kælvningstidspunktet kan reduceres væsentligt ved at udarbejde protokoller for håndtering af kælvningen og kalvens første timer. Ved at sætte ind med korrekt fødselshjælp i rette tid ved vanskelige kælvninger kan det ofte undgås, at kalven dør på grund af iltmangel under fødslen.

Når kalven er født, er det vigtigt at kunne se og mærke, om den har brug for ekstra hjælp.

Stimulation af vejrtrækning og forebyggelse af afkøling er vigtige elementer, især inden for de første timer af den svagt fødte kalvs liv.

Vanskelige kælvninger

Dødfødte og kalve, der dør de første levedøgn, koster arbejdsglæde. Derudover kan der være udgifter til indkøb af kvier som erstatning.

Ofte ses dødfødslerne i forbindelse med vanskelige kælvninger, hvor den levende kalv har siddet for længe i fødselskanalen og derfor har været udsat for en lav for iltforsyning. Hvis kalven er levende født efter en vanskelig kælvning, vil den ofte være svagere end kalve født under normale kælvninger.

90 procent af de kalve, der dør før og indtil to døgn efter kælvning, kan reddes ved rettidig indsats. Kun de sidste 10 procent er allerede døde, inden kælvningen går i gang.

Kælvningsmanagement

For at undgå døde kalve omkring kælvningstidspunktet, er det vigtigt at vide, hvordan en normal kælvning skrider frem og at overvåge den kælvende ko diskret uden at stresse den yderligere.

Det kan være en stor hjælp for ansatte på bedriften, hvis der er udarbejdet en protokol for kælvningsmanagement. Protokollen skal hjælpe de ansatte til at se, hvornår koen er i aktiv fødsel, og til at opdage kælvningsproblemer i tide og vide, hvornår man skal gribe ind med fødselshjælp.

Tabel 1 herunder giver retningslinjer for kælvningsovervågning.

Fødselshjælp

Når en kælvning ikke skrider frem efter planen, skal der ydes fødselshjælp. Hvis kalven ligger forkert, skal den rettes, inden der trækkes. Det kan være en fordel at skubbe kalven frem i koen for at skabe mere plads.

Vask hænder, arme og koen omkring skedeåbningen med varmt vand og sæbe. Husk desuden at bruge rigeligt smøremiddel. Træk kun, når koen presser. Imellem veerne får kalven optimal iltning og cirkulation af blodet. Træk aldrig med mere end to personers kraft.

Når kalven er født, bør du altid undersøge koen for en eventuel tvilling. En ikke opdaget tvilling kan let blive en død kalv. 

Kalvens første timer

De første timer er altafgørende for den svagt fødte kalv. Identificér risiko-kalve, der kræver genoplivning eller intensiv støtteterapi, se tabel. Jo tidligere, der sættes ind med hjælp, desto større er sandsynligheden for, at kalven overlever.

Efter en vanskelig fødsel vil kalven ofte være afkølet, smertepåvirket og svag. Som følge af iltmangel vil der være sket en forskydning i blodets pH-værdi, hvilket kan få kalven til at virke meget sløv eller dum. Dyrlægebehandling med væske i blodet kan være nødvendig for at genoprette syrebalancen.

Desuden kan en passende smertestillende behandling øge livskraften og kalvens sutterefleks efter assisteret fødselshjælp. Det kan også medvirke til øget sundhed og tilvækst hos kalven den første leveuge.

Stimulér vejrtrækning

Allerede når den forlæns fødte kalv har hoved og brystkasse ude, kan der med fordel skabes frie luftveje. Ellers gøres dette umiddelbart efter fødslen. Fjern slim fra næse og mund med rene fingre.

Når kalven er blevet født, bør den lægges således, at kalvens hoved er sænket til niveau under brystkassens, hvorved slimen vil kunne løbe ud af lunger og luftrør. Den nyfødte kalv bør dog aldrig hænges op i bagbenene, da der herved vil komme et stort tryk på brysthulen fra bughulens organer. Dette vanskeliggør vejrtrækningen.

Stimulér vejrtrækningen ved at prikke eller klemme kalvens muleplade eller ved at hælde koldt vand over hovedet eller i ørerne. Gnub kalven fra hale mod hoved. Ved at placere kalven i brystleje, lettes vejrtrækningen. Hold fortsat øje med kalven og vurder, om kalven reagerer, som den skal, se tabel 2.

Forebyg afkøling

Alle nyfødte kalve vil have gavn af at blive hjulpet tørre. Det kan for eksempel ske i kuvøse eller under varmelampe. Husk at der altid skal være rent og tørt. Når temperaturen i omgivelserne er under 15° C, skal kalven bruge energi på at holde varmen. Her vil kalven have fordel af at få dækken på, så der ikke spildes energi unødigt. Dækkenet må dog ikke lægges på, før kalven er tør!

Den svagt fødte kalv har øget risiko for ikke at optage en tilstrækkelig mængde antistoffer med råmælken. Den har også brug for energi. Sørg derfor for at tildele råmælk allerede inden for de første to timer. Hvis kalven ikke kan tage fire liter, skal der suppleres inden for seks timer efter fødslen.

Anden og tredje udmalkning fra den nykælvede ko bør altid prioriteres til de efterfølgende fodringer frem for at blandes med den øvrige restmælk. Den indeholder fortsat vækstfaktorer og antistoffer til gavn for kalven.

Selvom kalvens optagelse af IgG-antistoffer til blodet er meget begrænset efter de første 6 timer efter fødslen, kan IgA-antistofferne stadig have en stor virkning lokalt i tarmen til beskyttelse mod infektiøst betinget diarre.

Artiklen blev første gang publiceret i fagmagasinet Kvæg, februar 2017. Artiklen er opdateret med mindre justeringer januar 2019.