Reduktion af lyse-siv på kulturenge afhænger af slæt-strategi

Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS, www.natlan.dk 

Hvor lyse-siv dominerer, betyder det dels at foderværdien på arealet er meget lav, dels at naturkvaliteten begrænses ved at lyse-siv skygger for mange af de andre plantearter i engen.

De andre plantearter i engen har højere foderværdi. De kan desuden bidrage til en HNV-værdi tilstrækkelig til at søge tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Nogle landmænd vælger at omlægge lavbundsarealer for at komme af med lyse-siv, men denne art har en stor pulje af frø i jorden, som får gode betingelser for at spire frem ved en omlægning. Derfor ender man ofte med et større problem med lyse-siv, og derfor er andre driftsstrategier en bedre løsning.

Undersøgelse af slæt til reduktion af lyse-siv

Vi har undersøgt, hvordan slæt kan reducere forekomsten af lyse-siv på et areal, der havde været ubenyttet i fem år og var domineret af gamle lyse-siv tuer.

Her blev udvikling i bestanden af lyse-siv og andre arter fulgt ved henholdsvis ét slæt, to slæt og uden drift. Desuden blev der set på alternative strategier til at øge produktionen af biomasse med henblik på at opsamle næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor fra arealerne.

De alternative strategier var tilførsel af kalium som K-vinasse i to niveauer ved to slæt samt en behandling uden kalium, men med isåning af græsfrø (alm. rapgræs, eng-rottehale og eng-rævehale) i en mængde svarende til 10 kg frø per ha af hver græsart.

Forud for såning blev der lavet riller i overfladen af den nyhøstede græssvær med 10-15 cm afstand for at forbedre mulighed for spiring.

Der var tre gentagelser per behandling og parcellerne blev drevet i perioden 2009-2016. Første slæt blev udført ca. 9. juli og andet slæt ca. 16. september, som gennemsnit over årene. Ved ét slæt blev slåning udført samtidig med første slæt i parceller med to årlige slæt.

Forekomst af lyse-siv og andre plantearter blev vurderet ca. 1. juli fire gange i den otteårige periode. De enkelte plantearter fik en karakter i forhold til deres forekomst på en skala fra 1-10 (1 hvis der kun var enkelte individer af pågældende art, 10 hvis arten var helt dominerende).

Med hensyn til naturkvalitet har alle danske plantearter en score fra -1 til +7 på en officiel dansk skala. Jo højere score, jo flere plus-arter og jo bedre naturkvalitet. Artsscore indgår blandt flere faktorer i HNV, der er grundlaget for tilskud for naturpleje.

For data vist i tabel 1 er scoren vægtet med arternes forekomst.

Effekten af forskellige drifts strategier

Som forventet var forekomst af lyse-siv høj og artsscore lav, hvor der fortsat var driftsophør, se tabel 1.

Vurderet over år blev lyse-siv reduceret i forekomst i alle driftsstrategier med to slæt sammenlignet med ét slæt. Naturkvalitetsscoren steg ved alle benyttelser med slætdrift.

To slæt uden vinasse gav højeste værdi for vægtet artsscore, men behandlingen med ét slæt var ikke signifikant forskellig. Behandlinger med vinasse eller græsfrø var bedre end uden drift, men ikke så godt som ét eller to slæt alene.

Tabel 1. Forekomst af lyse-siv ved forskellig benyttelse

Lyse-siv forekomst (point: 0-10) og vegetationens artsscore (-1 til +7) ved forskellig benyttelse (K-vinasse, eftersåning, slætpleje) på et engareal, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Data fra henholdsvis alle år med analyse puljet, samt vist for sidste år med forsøget (efter 8 års drift).

*Græsfrø kun tilført første forsøgs år (2009), **Der er ikke udført statistisk analyse for data fra sidste år med forsøget alene.

Uden drift var lyse-siv (score =2), stor nælde (-1) og sump-kællingetand (4) de mest betydende arter.

Arter som fløjlsgræs (2), alm. star (4), næb-star (4), vandnavle (4), trævlekrone (4), lav ranunkel (-1) og alm. brunelle (4) var kun til stede i meget lav forekomst eller slet ikke i de ubenyttede parceller, men vandt mere eller mindre godt indpas, når der blev taget slæt. De fleste af disse arter er naturmæssige plusarter.

Ved slæt blev vegetationen mere alsidig på arter.

Ved ét slæt forblev lyse-siv dominerende, men en negativ art som stor nælde forsvandt og naturmæssigt gode arter, der forekom på lavt niveau i ubenyttede felter, fik her mere plads. Ved to slæt var lyse-siv generelt for nedadgående og stor nælde forsvandt helt fra og med tredje forsøgsår.

Håndtering af lyse-siv som problemart går bedst med frit valg af tidspunkt for slæt

Det er vigtigt at man ikke bare topper sivene af. Områder med lyse-siv skal slås i bund for at opnå en god effekt.  En håndtering af lyse-siv med slæt kræver, at det er muligt at køre i engen, og at den er farbar med slæt udstyr.

For at få god reduktion af lyse-siv – og generelt også øget naturkvalitet - er det vigtigt, at slæt kan gennemføres på de tider af året, hvor det er fysisk muligt at slå engen. Det vil på nogle arealer sige ved højtryk i første halvdel af juni.

I den henseende er det meget uheldigt, at tilskudskrav for ’Pleje af græs- og naturarealer’ kræver, at der først må slås efter 21. juni.

Reglerne er udformet blandt andet af hensyn til vildtet, men mange ådale er efterhånden så våde, at det ikke altid er muligt at tage slæt efter Sankt Hans. Det gælder f.eks. ved Nørreåen, hvor nogle af engarealerne bliver for våde, så snart der kommer vækst i vandløbets planter (grøde). Her kan vandstanden stige markant allerede sidst i juni måned, når vi får voldsom sommernedbør.

Derfor foreslår vi, at den generelle slæt dato ophæves, så landmanden kan tilpasse arbejdet efter de lokale forhold.

Der er nogle områder, hvor der er behov for særlige hensyn til ynglende fugle. Her foreslår vi at målrette kontrolkrav vedr. dato til disse områder konkret, frem for som nu som et generelt krav. Hvor der er behov for tidligt slæt, kan landmanden tage hensyn til vildtet med afværgeforanstaltninger, hvor det er relevant.
 

Kan isåning og K-vinasse anvendes?

Mange tidligere kultiverede enge indeholder en stor pulje af næringsstoffer.

Kan vore resultater vedr. brug af K-vinasse og isåning af græsarter for at opsamle næringsstoffer anvendes i praksis her? Det har vi forhørt os om hos Winnie Brøndum, Seges, der fremhæver at alle §3 beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring, hvilket betyder at man ikke må igangsætte en praksis, der ændrer tilstanden.

De fleste naturarealer i Natura 2000 områderne vil også være omfattet af §3 og skal dermed behandles efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. I Natura 2000 områder er der tilmed anmeldepligt på tilstandsændringer af naturtyper, der arealmæssigt er mindre end størrelseskriteriet for §3.

Man kan således ikke umiddelbart intensivere praksis, og Winnie Brøndum mener at det også vil gælde rillesåning/isåning af græsarter og brug af K-vinasse, selv om det kunne være relevant på næringsbelastede enge.

Winnie Brøndum vurderer, at resultaterne fra forsøget kan give anledning til at kommunerne vil være mere imødekommende over for at give de nødvendige dispensationer til nævnte driftsformer på de ekstensiverede kulturenge, hvor lyse-siv og overskudsnæring kan være et problem.

Det skal også understreges, at der ikke er tale om brakpudsning, men reelt høslæt. Hvis engen ikke er tidligere kultur-eng, kræver slæt givetvis dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, da det kan være en negativ ændring af tilstanden.

Dispensation for K-vinasse og isåning af græsarter

De viste resultater for slæt uden tilførsel af K-vinasse kan umiddelbart anvendes på kulturenge. Derimod vil tilførsel af K-vinasse og isåning af græsarter for at opsamle næringsstofferne kvælstof og fosfor for nuværende kræve dispensation fra kommunernes natur- og miljøafdelinger.

Overordnet set må driftsstrategier tilpasset de lokale forhold med målsætning, der fremmer naturkvaliteten være optimalt set fra kommunernes naturafdelinger.

Mere information

Flere detaljer kan ses på www.natlan.dk (se projekt NaNuDrive under opgaver). Her er blandt andet vist udvikling i forekomst af de forskellige plantearter over år med forskellig drift.

Der er desuden information om effekt på natur af at anvende K-vinasse eller græsisåning til øget næringsopsamling og mulig anvendelse af disse strategier i naturplejen. Plejen kan med fordel være opdelt i faser med forskellig strategi afhængig af udgangspunkt og målsætning.