Reguleret storfold er den nemme løsning - her er to alternativer, du bør overveje

Skal køerne på græs bør deres tid på marken udnyttes optimalt, så vi får en høj ydelse og et højt udbytte i marken.

Af Rasmus Kjærgaard Wielandt, kvægrådgiver,  LandboNord

Afgræsningssæson er kommet i gang, og det er nu potentialet i dine afgræsningsmarker er størst. Derfor bør græsmarksstyringen også tages meget seriøst og ikke blot bestå i at åbne ledet. 

Der findes forskellige afgræsningssystemer, men langt de fleste praktiserer reguleret storfold, ofte af de forkerte årsager.

Reguleret storfold

Langt de fleste vælger at praktisere reguleret storfold. Dette sket ofte, fordi det et det mindst arbejdskrævende i forhold til etablering af hegn, drivveje og vand. Alt dette skal gøres i forårets tidligere måneder, hvor der også er travlt med mange andre opgaver.

Typisk bliver der etableret 2 til 4 folde med 7 til 3 dage i hver fold.

Målet er at holde græs højden på 6-8 cm og herved opnår en meget høj græskvalitet igennem hele sæsonen.

Køerne skal kunne følge med græsset og derfor kræver det mulighed for konstant at tilpasse afgræsningsarealet til væksten i græsset. Det er afgørende med en daglig vurdering af græs niveauet i folden. 

Reguleret storfold er derfor uden tvivl det sværeste afgræsningssystem, og risikoen er ofte overgræsning og buskgræs.

Når græsset konstant holdes nede i 6-8 cm, reduceres rodnet ligeledes under græsset og græsset bliver derfor mere følsom overfor tørke. Slutteligt vil der være et lavere udbytte, grundet en meget mindre bladmasse.

På papiret er reguleret storfold det princip, der kan sikre den bedste kvalitet til køerne igennem sæsonen, men alt for ofte opnås dette potentiale ikke, grundet manglende tilpasning af bufferareal.

Rotationsafgræsning

Ved rotationsafgræsning er der ofte er sted mellem 10-20 folde, hvor kørne opholder sig i 1 til 2 dag pr. fold.

Her er målet at opnå en græshøjde på 15-18 cm ved start afgræsning og komme ned i 6-7 cm efter 1-2 dage, hvor der skiftes til ny fold. Herved efterlignes slæt-princippet, og udbyttet pr. ha kan hæves betragteligt.

Samtidig er det nemmere at regulere græs udbuddet til køerne, sådan at de opnår en mere ens foderoptagelse hver dag, hvilket giver mindre daglig styring. Grundet den længere hvileperiode og højere længde på græsset etableres der et større rodnet, og græsset er dermed mere tørkeresistent.

Desværre er der for få, der vælger at praktisere rotationsafgræsning i praksis på grund af den store arbejdsbyrde, der er forbundet med etablering af hegn, drivveje og vand i starten af sæsonen.

Stribeafgræsning

Ved stribeafgræsning er der ofte 2-4 store folde, hvor i der er et flytbart hegn. Det flytbare hegn flyttes en til flere gange dagligt.

Princippet minder meget om rotationsafgræsning, og det ønskes at opnå de samme 15-18cm i græshøjde, der i løbet af nogle timer ædes ned til 6-7cm, hvor efter en ny stribe tilbydes.

Stribeafgræsning egner sig bedst til mindre besætninger under 150 køer. Større besætninger kan med fordel praktisere rotationsafgræsning og opnå det samme.

Stribeafgræsning er meget arbejdskrævende, og praktiseres derfor desværre ikke mange steder længere, på trods af et ellers stor udbytte potentiale og optimale muligheder for at regulere græsudbuddet dagligt.

Mange vælger den nemme løsning

Det er min vurdering, at alt for mange får for lidt ud af deres afgræsningsmarker, da de vælger den ’’nemme’’ løsning med reguleret storfold, for at undgå arbejdet med hegning og etablering af drivveje og vand.

Formår man ikke løbende at tilpasse afgræsningsarealet i den reguleret storfold og tilbyde rene marker efter slæt, går man glip af udbyttet i sine afgræsningsmarker og må øge staldfodringen.

Praktiseres reguleret storfold, bør der derfor være lagt en plan, før sæsonen går i gang, sådan at man kan reagere i løbet af sæsonen, før det går galt. Her er det blandt andet vigtigt at have planlagt, hvilke afgræsningsmarker der skal tages ud til slæt i løbet af sæson, og hvilke slæt marker der kan bruges som bufferareal.

Ofte vil det være nødvendigt med helt nye marker ultimo juli for at holde foderoptaget højt i august.

Det er vigtig med et bufferareal, der kan tildeles, hvis der bliver mangel på græs, eller tages som slæt.

Faktaboks

Gode råd

  • Vurder dine afgræsningsmarker dagligt!
  • Lav en EFK ugentligt for at vurdere foderoptaget ved afgræsning
  • Ret foderplanen til løbende ud fra afgræsningsprognosen og EFK
  • Tilpas løbende afgræsningsarealet efter udbuddet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.