Rusland lukker smuthul for Arla-fetaost

Da Rusland forleden besluttede at forny landets sanktioner mod vestlige fødevarer, så strammede de også reglerne.

Som noget nyt var Arlas salattern, der i Rusland sælges som feta, også på listen over forbudt import. Det havde længe været et krav fra de russiske mælkeproducenter. Det skriver Berlingske.

Arla forventer at tabe en mia. kr. på den russiske embargo i år.

"Det ændrer ikke voldsomt meget for Arla, at Rusland nu har udvidet embargoen til også at omfatte vegetabilske og laktosefrie produkter, da det var relativt små mængder, vi solgte af den slags varer. Det er stadig den store embargo på ost og smør, der gør mest ondt. Selv om det er enormt ærgerligt, at Rusland har forlænget embargoen, så var vi forberedt på, at det kunne ske. Vi ser fortsat Rusland som et vigtigt marked og ser frem til en dag at kunne genoptage opbygningen af vores forretninger i landet," siger Hans Christensen, ansvarlig for Arlas forretning i Rusland.

Også andre europæiske oste er har nu fået Rusland som lukket land. Udover Arlas Apetina er også de hollandske oste "Gauda" og "Edam" forbudte nu.

Danish Crown kan fortsat sælge Tulip-leverpostej til landet, fordi det er lavet på biprodukter, der ikke er omfattet af embargoen.

Faktaboks

Danmark eksporterede for 1,8 mia. kr. fødevarer til Rusland sidste år, indtil embargoen indførtes i august.

Det var ifølge L&F 2,5 mia. kr. mindre end året før, 2014.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.