Rusland vil sætte stopper for salg af falske oste

Rusland gør en indsats for at få erstatningsprodukter væk fra markedet.

Den russiske præsident Vladimir Putin har beordret en statslig indsats for at kontrollere salget af ostelignende produkter i Rusland. Det skriver Dairy Industry Newsletter ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Regeringen skal i juni fremlægge en rapport om hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at kontrollere markedet.

I marts sagde landbrugsminister Alexander Tkachev, at myndighederne vil styrke indsatsen mod forfalskede mejeriprodukter, sortbørsprodukter og reeksport.

Det har gennem længere tid været kendt, at det russiske marked er blevet oversvømmet, hovedsagelig via Hviderusland og Ukraine, med forfalskede osteprodukter, der indeholder op til 100 pct. vegetabilsk fedt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.