Russiske kødproducenter nær konkurs

De gode tider er for forbi for de russiske kødproducenter.

De russiske kødproducenter har de seneste år tjent godt på, at Rusland har lukket for importen af vestlige fødevarer.

Krisen i landet har dog nu også ramt landets kødproducenter, der kæmper med faldende efterspørgsel og hård indenlandsk konkurrence, skriver Globalmeatnews.com.

Ifølge en analyse fra Eurasian Economic Union risikerer en fjerdedel af svineproducenterne, 15 procent af kyllingeproducenterne, og 20 procent af oksekødsproducenter at gå konkurs i 2018.

Størrelsen af kødmarkedet faldt fra 10,8 mio. ton i 2013 til 10 mio. ton i 2015.

Rusland kæmper med en svækket valuta og økonomi, efter oliemarkedet er kollapset. I rundspørger svarer mere end hver anden russer, at de er nødsaget til at spare på kødforbruget.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.