Så er toppen nået -mælkeprisen dykker

Arlas acontopris på mælk dykker 8,7 øre/kg. pr. 1. april 2017

Efter syv stigninger i træk på mælkeprisen gik den ikke længere, og Arlas acontopris på mælk falder for april med 8,7 øre/kg. mælk.

Reelt set falder acontoprisen 7,5 øre pr. kg., men en valutaeffekt på -1,3 øre pr. kg. påvirker acontoprisen ydereligere.

Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk på 256,9 øre, mens prisen på økomælk er 351,0 øre. Acontoprisen for mælk på basis af non-GM foder bliver 264,4 øre.

Reduktion i råvarepriserne

I Arlas månedlige opdatering af mælkeprisen skriver mejeriet, at de internationale vækstmarkeder virker stabile, men at reduktionen i råvarepriserne de seneste uger har skabt usikkerhed i markedet.

Det har lagt pres på især det europæiske marked, hvilket er årsagen til den negative justering.

Derudover skriver Arla-koncernen, at markedet for økologi i Skandinavien og Centraleuropa bliver mindre stabilt.

 

Udsigten de kommende måneder

Arla vurderer, at udsigterne for al mælk i de kommende måneder synes at have nedadgående justeringer.

• For konventionel mælk er fedtværdien 28,68 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 40,16 kroner pr. kilo.

• For økologisk mælk fedtværdien 38,79 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 54,30 kroner pr. kilo.

• Forventet efterbetaling og rente for 2017 er 7,6 øre, og forventet konsolidering er 11,2 øre.

• Tillæg for non-GM foder er 1 eurocent (7,5 øre) – dette kommer i anvendelse i takt med at andelshavere på de enkelte markeder inviteres til at indgå kontrakt om mælk baseret på non-GM foder. I Danmark er der åbnet for at tegne kontrakter.

• Arlaprisen er 284,2 øre pr. kilo konventionel mælk og 370,8 øre pr. kilo økologisk mælk.

Ændret afregningsmodel for økologi

I meddelelsen skriver mejerikoncernen, at der fra 1. april 2017 ændres i afregningsmodellen for den økologiske mælkepris.

Fremover vil den blive baseret på fedt- og proteinværdien i de enkelte områder, kilo-afhængige omkostninger samt bedste kvalitet.

Det betyder, at økotillægget forsvinder og erstattes af fedt- og proteinværdien.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.