Så skete det: Kalvekød stiger - lidt

Leverandørerne til Danish Crown får denne uge en fremgang på noteringen.

Det flytter næppe meget på bundlinjen hos de danske kalveproducenter, som er hårdt presset på økonomien.

Ikke desto mindre går noteringen for kalvekødet frem i denne uge, melder Danish Crown.

Før jul blev noteringen for Dansk Kalv nedsat med 40 øre pr. kg, fordi afsætningen af kalvekødet ville blive udfordret henover nytåret og den første uge, hvor flertallet af forbrugerne går efter hakket oksekød.

Som annonceret før jul, er noteringen for Dansk Kalv igen sat op her i uge to. Noteringen er gået frem med 50 øre pr. kg, hvilket reelt set giver en noteringsfremgang på 10 øre pr. kg.

Noteringen for stude, kvier og køer er udsat for de modsatte bevægelser, idet noteringen gik frem med en krone før jul og nu er nedreguleret en krone.

Noteringen for ungtyre er upåvirket.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.