Af Lisbeth K. Knudsen, planteavlsrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark
Der er stor forskel på, hvor meget du får ud af at give gylle til kløvergræsmarkerne.
Førsteårs-markene betaler mest for gyllen. Tildeling af kvælstof til førsteårs marker booster udbyttet første år, hjælper marken med at komme godt i gang, og græsset danner flere sideskud, så marken bliver tæt samt giver et balanceret forhold mellem kløver og græs.
Førsteårs-marken bør stå til slæt, så den får ro i foråret til at danne rødder og først afgræsses efter første slæt.
I første slæt betaler en førsteårs-mark 18-20 FEN pr. kg. N for de første 80 kg. udnyttet N pr. ha., mens den til andet slæt betaler 20-25 FEN pr. kg. udnyttet N i de første 40 kg. N.
Gyllevejr og gylletid
Godt gyllevejr er køligt vejr med temperaturer under 10 grader, lav vindhastighed og overskyet, eventuelt med småregn.
Undgå at køre gylle, hvis der er udsigt til store mængder regn, da det på sandede jorde kan resultere i en betydelig udvaskning, mens der på lave eller lerede jorde kan ske denitrifikation. Det vil sige, at en del af nitraten omdannes og forsvinder op i den blå luft, fordi jorden bliver vandmættet.
Kvæggylle udbringes fra starten af marts, og begynd i afgræsningsmarkerne, hvis de skal have gylle.
Virkningen af kvæggylle er langsom sammenlignet med svinegylle. For at undgå risiko for smitte med lungeorm, skal der til afgræsningsmarkerne bruges andre typer gylle end kvæggylle, hvis du har det til rådighed.
Skal afgræsningsmarken have kvæggylle, så brug lagret gylle eller sørg for, at der går hen mod otte uger før marken afgræsses. Kvæggylle til slætgræs gives også i løbet af marts, mens svinegylle kan udbringes frem til begyndelsen af april med god effekt.
Tjek kløverprocenten på de ældre marker
I anden- og tredjeårs markerne er effekten af gylle meget afhængig af kløverprocenten. Det er svært at vurdere kløverprocenten i det tidlige forår, så gør det til en vane at vurdere kløverprocenten i efteråret og brug den viden, når gyllen skal fordeles om foråret.
Hvis der er en lav kløverbestand, er der god effekt af at tilføre 80 kg. N pr. ha. til første slæt og 40 kg. N pr. ha. til andet slæt.
En ældre kløvergræsmark med en god kløverbestand betaler kun lidt for kvælstoffet i gyllen til første slæt og næsten ikke noget til andet slæt, men til gengæld er der god effekt af tilførsel af svovl og kali. Tilfør 0 til 40 kg. N pr. ha. til at starte græsmarken om foråret og supplér med svovl og kali.
Husk også svovl og kali
Mange økologiske kløvergræsmarker mangler svovl i foråret til første slæt, og det gælder både førsteårs-marker og de ældre marker.
Det svovl, der tilføres i husdyrgødning, er stort set utilgængeligt for planterne i det tidlige forår. Senere på sæsonen, når jorden bliver varmere, frigives noget af det svovl, som er bundet i jorden og husdyrgødningen, og der tilføres også svovl, hvis der markvandes.
Fra mineralstofanalyser taget af første slæt rundt om i landet, kan man se, at rigtig mange kløvergræsmarker mangler svovl.
Svovlindholdet skal ligge omkring 2 g pr. kg. tørstof. Hvis du vil forebygge svovlmangel i foråret, skal der tilføres 15-20 kg. svovl. Har du kalital under 6, så er der også merudbytte for at tildele kali.
Både kali- og svovlmangel vil først gå ud over kløveren, da den er mere følsom end græsset. Tag mineralstofanalyse af første slæt, så du kender svovlforsyningen på markerne.
Jordprøve og gylleanalyse
Lerjorde indeholder meget kalium, mens det på grovsandede jorde let kan blive en udbyttebegrænsende faktor.
Med en jordprøve udtaget i efteråret eller det tidlige forår, får du et godt fingerpeg om, hvorvidt der er en buffer i jorden. Desuden vil det være meget brugbart at få lavet en analyse af gyllen, inden du begynder at køre den ud, så du både har styr på, hvad du udbringer af N og K.
Er kaliumindholdet lavt i dit grovfoder, så vil indholdet i gyllen også være lavere end normtallene. Som tommelfingerregel bruges der 25 kg. kali pr. 1.000 FEN, du høster i din kløvergræsmark.
Relaterede artikler
Kommentarer