Sådan høster og konserverer du korn til malkekøer

Brug af store mængder korn til malkekøer har længe været kendt i økologisk kvægbrug med godt resultat. Det har smittet af på de konventionelle, hvor brug af korn giver en god og økonomisk fodring.

Af Jytte Kurtzmann Olesen, kvægrådgiver, Vestjysk

Jo mere mælk en ko skal give, jo mere energi behøver hun. Protein er ikke den begrænsende faktor i foderrationerne, da behovet for protein er opfyldt længe før behovet for energi.

Dette betyder, at vi skal finde en energikilde til køerne, som er billig og opfylder kravene til mange MJ/kg tørstof. Her findes to fodermidler, nemlig mættet fedt og korn.

Konserveringsmetoden skal passe til kornets vandindhold

Kvægbrug har sjældent faciliteter til tørring eller gastæt opbevaring af korn.

Der anvendes derfor en række alternative konserveringsmetoder, der har deres anvendelsesområde ved forskellige vandindhold.

Det er vigtigt, at konserveringsmetoden vælges ud fra kornets aktuelle vandindhold.

 

Tabel 1. Metoder til konservering og egnethed efter tørstof- og vandindhold i kerner

Tabellen viser forskellige metoder til konservering af korn og deres egnethed ved forskellige intervaller for tørstofprocent eller vandindhold (XX: meget velegnet, X: mindre egnet, blank: uegnet).

Kilde: Landbrugsinfo

Propionsyrebehandling

Konservering af korn høstet med høj vandprocent med propionsyre er en god løsning, hvis det senere skal valses og opfodres. Syremængden afhænger af vandprocent og lagertid.

Ønskes kornet lagerstabilt i 12 måneder, kræves der 5,5 liter syre pr. ton korn ved 16 pct. vand, 7,5 liter syre pr. ton ved 20 pct. vand, 9,5 liter syre pr. ton ved 24 pct. vand og 11,5 liter syre pr. ton ved 28 pct. vand.

Propionsyrebehandlet korn kan opbevares i dynger på planlager, i siloer eller pølser.

Ureabehandling

Urea kan konservere hel eller crimpet korn med et vandindhold på op til 25 procent. Metoden egner sig ikke til konsevering af umodent korn.

Metoden baseres på en spaltning af urea til ammoniak og kuldioxid. Ammoniak virker konserverende med effekt mod mikrobiel vækst og andre skadevoldere. Det anbefales at bruge 1 pct. foderurea til korn med indtil 21 pct. vand og 2 pct. foderurea i korn med 12-21 pct. vand.

På det danske marked findes produktet Maxammon, der markedsføres til konsevering af crimpet korn. Ved anvendelse af produktet kombineres urea med et enzym-produkt til katalyse af spaltningen af urea. Produktet doseres med 1,5 pct. urea og 0,5 pct. enzym-produkt til korn med 18-25 pct. vand.

Blanding: Intakt korn behandles i rengjort foderblander med blandingen af korn og urea i fem minutter. Crimpet korn behandles enten via crimper eller i fuldfoderblander.

Pris: Det antages, at foderurea koster 500 kr. pr. 100 kg, og Maxammon enzym-produktet koster 3.300 kr. pr. 100 kg.

Udregning:

  • 1 pct. urea er 5 øre, 1,5 pct. urea er 7,5 øre, 2,0 pct. urea er 10 øre/kg korn.
  • Maxammon (1,5 pct. urea og 0,5 pct. maxammon ) er 24 øre/kg korn

Crimpning

Crimpning og ensilering af korn ca. tre uger før normal høst giver mulighed for rettidig såning af kløvergræsudlæg i begyndelsen af august. Det ideelle høsttidspunkt er ved et vandindhold på 35-45 pct.

Er vandprocenten under 35, er der næsten ingen ensileringsproces, og det er svært at trykke afgrøden tilstrækkeligt til at kunne bevare stabiliteten, når man lukker op for stakken ved opfodring.

Afgrøden bør crimpes og ensileres samme dag, som den høstes, ellers går der let varme i stakken. Stakkens størrelse skal svare til mindst 20 cm fremdrift i stakken pr. dag.

Kornafgrøder kan ensileres uden ensileringsmiddel under forudsætning af rettidig høst med et vandindhold på mindst 35 pct. For at forbedre stabiliteten anbefales brug af propionsyre (mindst fem liter pr. ton afgrøde) eller et ensileringsmiddel baseret på propionsyre. Tilsætning er aktuel, hvis den crimpede afgrøde skal bruges om sommeren.

Ribbehøst

Ribbehøst og ensilering af korn er et alternativ til høst af modent korn med mejetærsker. Afgrøder med lejesæd er ikke egnet til ribbehøst.

Afgrøden til ribbehøst høstes i væksstadium 85-87, når kerner er dejagtige.

Vandindhold: 34-45 pct.

Høst: Snitlængden skal være så kort som mulig og maksimum fire mm. Finsnitteren skal være monteret med cracker, som indstilles med maksimum en mm afstand mellem valserne. Er afgrøden ikke cracket optimalt, falder foderværdien voldsomt.

Ribbemikset ensileres på fast bund. Stakkens størrelse skal svare til mindst 20 cm fremdrift pr. dag.

Ribbemiks kan ensileres uden ensileringsmiddel, hvis vandindholdet er mindst 35 pct. Tilsætning af propionsyre (fem liter pr. ton), et propionsyrebaseret ensileringsmiddel eller benzoat/sorbat (800 gram pr. ton) kan forbedre stabiliteten. Tilsætning af ensileringsmiddel er aktuelt, hvis ribbemiks skal bruges om sommeren.

Sodabehandling

Sodabehandling er en ideel metode til korttidskonservering af fugtigt korn. Hvis kornet indeholder 20 pct. vand, kan du gøre det lagerfast i op til et år.

Det korn, som bliver høstet med høj vandprocent, kan ikke opbevares i lige så lang tid, men det kan gøres lagerfast i op til to til tre måneder, hvis det indeholder over 25 pct. vand.

Inden du starter med sodabehandling, er det vigtigt, at du kender vandprocenten i hvert eneste læs korn, du behandler.

Brug den rigtige form for soda: Soda Pearl. Mængden af soda afhænger af afgrødens skaldele. Hvede, triticale og rug kræver tre pct. soda. Majskerner og byg kræver fem pct. soda.

 

Artiklens forfatter: Jytte Kurtzmann Olesen.

Artiklen er første gang publiceret i magasinet KVÆG, juni 2018.

Faktaboks

Konsulentens anbefalinger

Konserveringsmetode skal passe til kornets tørstofindhold:

  • Ved tørstof på 55-65 pct. kan anvendes crimpning og ribbehøst.
  • Ved tørstof på 65-75 pct. kan anvendes propionsyrebehandling, crimpning og ribbehøst.
  • Ved tørstof på 75-85 pct. kan anvendes propionsyrebehandling, ureabehandling og sodabehandling.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.