Sådan har de banket kalvedødeligheden ned med 78 procent

Miranda og Leo van Tuil fik med grundig rengøring af kalveafsnittet og nye procedurer for mælk nedkæmpet et massivt angreb af E-Coli, cryptosporidier og Rota Corona virus i kalvestalden. Resultatet blev en forbedring af kalvedødeligheden med 78 procent.

"Den aften, hvor jeg mistede den femte kalv indenfor en uge og måtte fodre elektrolytblanding ud med mælkevognen, var dråben."

Miranda van Tuil husker med al tydelighed den aften i efteråret 2016, hvor hun besluttede, at noget radikalt
måtte gøres i kalvestalden, hvor dødeligheden på kort tid var steget fra 5 til 6 procent til 16.

Kalvene bukkede under for en resistent E-Coli, cryptosporidier og Rota Corana virus, skønt køerne faktisk blev vaccineret mod denne virus. Men det vender vi tilbage til.

Det radikale i forhold til kalvene blev, at de skulle ud af kalvestalden. De næste 10 uger blev hver eneste nyfødte kalv indsat i en rengjort og desinficeret boks i foderpladen.

De kalve, som allerede gik i kalvestalden, blev der, til de var gamle nok til at komme i fællesboks. Herefter
blev hele kalvestalden vasket og desinficeret.

10 uger efter begyndelsen blev processen gentaget tilbage til kalvestalden, så de nyfødte kalve blev startet op i rengjorte og desinficerede enkeltbokse i kalvestalden.

»Vi gentog proceduren med at vaske og desinficere inventaret, som blev taget med til kalvestalden, og den
form for ’nulstilling’, hvor bakterierne blev nedkæmpet to gange, gav os en frisk start«, fortæller Miranda van Tuil, som er fortsat med at tage enkeltboksene ud til vask og desinficering, når kalvene er flyttet til fællesbokse.

Tilvækst: Kviekalvene vejes ikke, men tyrekalvene er 10 kg tungere, når de afhentes til viderefedning ved to ugers alderen.

Klor er ikke nok

Også rengøringen af kalvenes skåle og mælkevognen blev sat i nye rammer. Skålene vaskes en gang om dagen, og hver kalv får den samme skål retur.

Mælkevognen, som før blev rengjort med 20 liter varmt vand og to klortabletter, rengøres nu intensivt med sæbe i alle hjørner samt i gummihanen, hvorfra mælken løber ud. Efter vask desinficeres den.

De nye rutiner, som også indebærer nye rutiner for råmælk og mælkepulver, har samlet bragt kalvedødeligheden ned fra 16 til 4 procent.

En reduktion på 78 pct., som gav familien van Tuil fra Gørding en førsteplads om størst mulig reduktion af kalvedødelighed i en konkurrence, som blev afviklet af Ribeegnens Dyrlæger i 2017.

Giver råmælk to gange

I forbindelse med nedkæmpelsen af sygdomsudbruddet i kalvestalden valgte Miranda van Tuil at ændre sin praksis for tildeling af råmælk.

Hidtil havde hun som anbefalet tildelt op til fire liter råmælk i timerne efter fødslen, men nu følges det op med en ekstra gang råmælk ved en senere fodring.

»Efter den første tildeling af råmælk springer vi en fodring over og giver så tre liter råmælk ved fodring nummer tre. Ved fodring nummer fire begynder vi at tilbyde tre liter pulvermælk«, forklarer Miranda van Tuil.

I følge dyrlæge Jette Barbré Lund, Ribeegnens Dyrlæger, giver to tildelinger af råmælk kalvene de bedste betingelser for opstart.

»I den første råmælk får kalven primært antistoffet IgG, imens den i anden portion får antistoff et IgA. Begge typer styrker kalvens immunforsvar, og samtidig indeholder råmælken væksthormoner og fedtstoffer, som giver kalven god energi og sikrer en god tilvækst«, forklarer hun.

For at lette arbejdet med at løfte enkeltboksene ud til vask og desinficering har familien udviklet et beslag, så boksene kan fl yttes med minilæsseren.

Højere koncentration

I forbindelse med indsatsen i kalvestalden valgte Miranda van Tuil desuden at hæve koncentrationen af pulvermælken fra 125 til 145 gram pr. færdigblandet liter mælk.

Hun har sidenhen nedjusteret til 135 gram pulver pr. liter. Der anvendes en 50 procent skummetmælkepulver.

»Vi øgede koncentrationen for at styrke kalvene i processen og fik synlig effekt af det. Nu er vi gået lidt ned, men har ikke tabt tilvækst af den grund«, siger hun og nævner, at tyrekalvene nu vejer 55 til
60 kg ved afhentning to uger gamle mod 45 til 50 kg før.

Skærpet vaccination

Familien van Tuil har aldrig fået afklaret præcist, hvorfor vaccinationen af køerne mod Rota Corona virus ikke virkede efter hensigten.

»Men vores dyrlæge har to teser nemlig, at vi brugte en for kort nål på sprøjten, så vaccinen ikke trængte ind og, at forsyningen af råmælk ikke var tilstrækkelig. Vi bruger nu en længere nål og giver råmælk to gange og har ikke haft problemer siden«, forklarer Miranda van Tuil.

Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, maj 2018.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.