Sådan har I stemt: Landmænd langt fra enige om råmælk - nogle kalve får det aldrig
198 læsere har svaret på sidste uges Kvæg Plus-spørgsmål: Hvor mange gange giver du kalvene råmælk?

Råmælken er essentiel for kalve, fordi den indeholder forskellige antistoffer, som er afgørende for kalvens immunforsvar. Råmælken er tilmed meget nærende, fordi den har et højere indhold af fedt.

Dyrlæge Jette Barbré Lund har tidligere her på Kvæg Plus fortalt, at det er fordelagtigt at give kalvene råmælk to gange, fordi råmælkens antistoffer optages forskellige steder i kalven og på forskellige tidspunkter.

I praksis er der mange tilgange til tildeling. I hvert fald hvis man skal tro en afstemning, som vi har kørt her på Kvæg Plus.

Afstemning: Hvor mange gange giver du kalvene råmælk?Kvæg 7. maj · 12:32

I alt 181 læsere med kalve på bedriften har stemt, og resultatet viser, at praksis er meget forskellig med en jævn fordeling af stemmerne på en, to, tre eller flere tildelinger af råmælk. 12 læsere oplyser endda, at de aldrig giver kalvene råmælk.

Vi skal understrege, at afstemningen ikke kan anses for at være repræsentativ for de danske producenter, ligesom vi heller ikke kan være 100 procent sikker på, at alle de læsere, der har stemt, rent faktisk også giver råmælk som oplyst. 

Resultat af afstemning

Hvor mange gange giver du kalvene råmælk?

En gang: 43 læsere

To gange: 45 læsere

Tre gange: 24 læsere

Flere end tre gange: 57 læsere

Jeg giver ikke kalvene råmælk: 12 læsere

Jeg har ikke et kvægbrug/er ikke landmand: 17 læsere

I alt: 198 læsere

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.