Sådan har I stemt: Landmænd regner med tre slæt mere i år

338 læsere deltog i sidste uges Kvæg Plus afstemning.

Efter en skidt forsommer og sommer er der igen kommet liv i græsmarkerne de fleste steder i landet. Ja, faktisk så meget, at nogle mælkeproducent forventer, at de kan nå at tage hele tre græsslæt i resten af 2018.

Det fremgår af den seneste og nu afsluttede Kvæg Plus-afstemning.

Vi stillede følgende spørgsmål: Hvor mange græsslæt forventer du at tage i resten af 2018?

338 læsere har svaret, og heraf har de 269 græsmarker til slæt. 

Seks landmænd har svaret, at de forventer at tage tre flere græsslæt i år. 88 læsere svarer to slæt, mens det store flertal - cirka 60 procent af læserne med græs til slæt - svarer et enkelt slæt.

11 læsere svarer, at de ikke regner med at tage flere græsslæt i år.

Vi skal understrege, at resultatet af afstemningen ikke uden videre kan anses for at være repræsentativ for danske kvægbrugere. Alle har nemlig fri adgang til at deltage i afstemningen. 

Resultat af afstemning

Hvor mange græsslæt forventer du at tage i resten af 2018?

Jeg regner med at tage et slæt mere: 164 læsere

Jeg regner med at tage to slæt mere: 88

Jeg regner med at tage tre slæt mere: 6

Jeg regner ikke med flere slæt i år: 11

Jeg har ingen græsmarker til slæt/er ikke landmand: 69

Svar i alt: 338 læsere

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.