Sådan har I stemt: Mange har mistet mere end halvdelen af græsudbyttet

491 læsere har deltaget i Kvæg Plus-afstemningen om græsudbyttet i år.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at tørken i år har presset mange kvægbrugere alvoligt på foderforsyningen. Og det er der en god grund til, viser sidste uges Kvæg Plus-afstemning.

Vi spurgte Kvæg Plus-læserne: Hvor stort et græsudbytte har du høstet i år i forhold til samme antal slæt i et normalår?

491 læsere har besvaret spørgsmålet, og heraf tager de 343 slætgræs. 

Resultatet af afstemningen viser, at to ud af tre, nemlig 223 af 343 læsere, der tager slætgræs, indtil nu har haft en nedgang på mindst 25 procent i græsudbyttet i forhold til normalen - og heraf har hele 78 læsere endog haft en udbyttenedgang på mere end halvdelen. 

Andre 66 læsere er også alvorligt ramt med en nedgang på mellem 10 og 25 procent af græsudbyttet.

Blot 19 læsere, svarende til cirka 6 procent af de læsere, der tager slætgræs, angiver, at de har høstet normaludbytte eller endda bedre end normaludbyttet.

Vi skal understrege, at resultatet af afstemningen ikke uden videre kan anses for at være repræsentativ for danske kvægbrugere. Alle har nemlig fri adgang til at deltage i afstemningen. 

Resultat af afstemning

Hvor stort et græsudbytte har du høstet i år i forhold til samme antal slæt i et normalår?

Jeg har høstet normaludbytte plus minus nogle ganske få procent : 14 læsere

Jeg har høstet 5-10 procent under et normalår: 19

Jeg har høstet 10-25 procent under et normalår: 66

Jeg har høstet 25-50 procent under et normalår: 145

Jeg har høstet 50-75 procent under et normalår: 58

Jeg har høstet mindst 75 procent under et normalår: 20

Jeg har høstet et højere græsudbytte end normalt: 5

Jeg har ikke et realistisk bud på udbyttet pt.: 16

Jeg har ikke et kvægbrug/tager ikke slætgræs: 148

I alt: 491 læsere

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.