Sådan her har de dygtige fået dækningsbidraget op

Det faktiske DB skal helst overstige kravet til DB. Det kan alle blive enige om. Og hvordan opnår man så et DB, som giver luft ned til kravet? Det findes der faktisk flere svar på. Og der er inspiration at hente hos top 3 i KvægNøglen.

Af Inger-Marie Antonsen, Kvægrådgivning Danmark, Velas. Mail: ima@velas.dk

Hos jersey ligger Top 3 så tæt at de alle tre burde have førstepladsen. Der er mindre end 100 kr. i forskel pr årsko opnået i 2019. Og de har gjort det på tre forskellige måder. Derfor er de særlig interessante at se nærmere på. De to besætninger, som stort set har opnået det samme DB (med kun 21 kr. i forskel pr årsko) har leveret en imponerende mælkeydelse på mejeri. Mellem 11.300 og 11.400 kg EKM pr årsko.

Meget grovfoder

Den første fodrer med en usædvanlig stor andel grovfoder af fantastisk god kvalitet. 70 procent grovfoder til de malkende køer og ensilagen har en energikoncentration på 6,47 MJ pr kg tørstof. Foderpris med grovfoderet indregnet til standard interne overførselspriser er på 1,49 kr. pr FeN og 1,09 kr. pr kg EKM leveret. Der anvendes ikke biprodukter. Der er kun 0,9 kvie pr årsko til at belaste foderudgiften og udsætterprocenten var i 2019 på 29 procent. Kvierne kælver ved 24 mdr. Dermed er tilvækstværdien i denne besætning på gennemsnitsniveau. Der er en høj energiudnyttelse på 106 procent hos de malkende. Mineraludgiften er på 1,24 kr. pr dag pr årsko inklusive opdræt. Det høje DB er bl.a. opnået med en fantastisk flot ydelse og lav foderpris via stor grovfoderandel.

Energiudnyttelse 108 procent

Den anden er en AMS besætning. Der er foderprisen lidt højere. Dels bruges der ikke råvarer, men kraftfoderblandinger. Og dels anvendes en almindelig andel grovfoder med en gennemsnitlig energikoncentration på 6,37 MJ pr kg tørstof. Desuden anvendes der biprodukter. Der er som i den første besætning 0,9 kvie pr årsko. Selvom foderet er dyrere med 1,67 kr. pr FeN, lander foderudgiften pr kg EKM på kun 1,21 kr. Og det er 8 øre lavere end gennemsnittet. Energiudnyttelsen hos de malkende er her oppe på 108 procent. Og så er udsætterprocenten nede på 27 procent. Kvierne har i flere år kælvet ved en alder på omkring 22,5 mdr. Det vil sige, at den høje ydelse er opnået med unge første kalvs køer og efterfølgende holdbare køer, som præsterer på højt niveau. Der er solgt dyr til levebrug for flere penge end i den første besætning. Det høje DB er bl.a. opnået med en fantastisk flot ydelse, en tilvækstværdi over gennemsnittet og en fortynding af den høje foderpris både på mange kg mælk og ved høj energiudnyttelse samt færre kvier end køer.

Biprodukter holder foderpris nede

Den tredje besætning opnår top DB med en ydelse på niveau med bedste tredjedel. Der fodres med råvarer og foderprisen er holdt nede ved brug af biprodukter. Energiudnyttelsen er på 107 procent hos de malkende. Der opnås Non GM tillæg på mælken. Foderudgiften pr kg mælk nærmer sig gennemsnitsniveau med 1,26 kr. selvom foderprisen er lav på 1,50 kr. i gennemsnit. Det skyldes at der i denne besætning er et stort antal kvier. 1,3 stk. pr årsko. Deres foderudgift bliver delt ud på både færre køer og færre kg mælk end i de to første besætninger. Der er en kælvealder på 22,9 mdr. og en udsætterprocent på 31. Med 1,33 kvie pr årsko er der også solgt kvier til levebug for pænt mange penge. Derfor er der opnået en meget flot tilvækstværdi på 6.200 kr. pr årsko. Det er 80 procent over gennemsnittet. Det høje DB er opnået bl.a. ved salg af mange kvier til gode priser og ved fokus på lav foderpris.

Stor interesse

Selvom disse tre besætninger når Top DB på forskellige måder er der en vigtig fællesnævner. Og det er en meget stor interesse for at dyrene har det godt, helt fra de er nyfødte og til de skal gå ud af stalddøren for sidste gang kombineret med rammer, som gør det muligt.

Uddrag af resultater KvægNøglen 2019

*DB korrigeret for udgifter til strøelse, besætningskonjunktur og til standard interne overførselspriser på grovfoder.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.