Sådan minimerer du spild på kvægbedriften

Spild er penge, og her er der sat fokus på fire faktorer ud af mange, hvor du kan nedsætte spildet på kvægbedriften.

Af Jytte Kurtzmann Olesen, cand agro, Vestjysk

Som gennemsnit udsætter mælkeproducenter 25 pct. af deres førstekalvs køer, inden de kælver anden gang. Typisk koster det 10-12.000 kr. at lave en kælvekvie, og bliver hun sat ud, inden hun har betalt disse omkostninger, er det et økonomisk spild.

Det er ikke til diskussion, jo færre kvier en besætning bevidst har, jo lavere er udsætningen af unge køer.

Så fra mit udkigstårn er der ingen tvivl om, at vejen frem er, at der kommer færre kælvekvier frem til indskiftning, at udskiftningsprocenten sænkes, og levetiden hos køerne sættes op.

Skal dette lykkes, er det vigtigt, at der passes så godt på de gamle køer, at de har fysikken og rammerne til at levere en laktation mere.

Tiltag:

  • opdræt færre kvier ved mere brug af kødkvægssæd
  • bevidst og tidlig frasortering af kviekalve, som har været syge
  • bevidst frasortering af kviekalve, som er genomisk testet til dårlig genetik
  • pas ekstra godt på de kviekalve, I ønsker at beholde ved at give dem optimal fodring og pasning, så de kan løbes unge (jersey 11-12 måneder og stor race 12-13 måneder)
  • opret et hold med førstekalvs køer, så de har mulighed for optimal tilvækst i første laktation.

Undgå spild af køernes tid

I hovedtræk skal koen bruge sin tid på at hvile/tygge drøv og æde for at opnå en høj produktivitet. Derfor er det vigtigt, at køerne spilder tiden mindst muligt.

Hvile er vigtigt: En ko bør hvile minimum 10 timer pr. døgn. Ser vi på Farm test nr. 89, så viser den, at der er 28 pct. af vores køer, som hviler for lidt

Hvad skal der til:

  • En god seng/blødt hvileareal giver mere hvile
  • Blødt leje giver hurtigere ned at ligge. 62 pct. af køer i sandsenge har lagt sig ned inden for de første to minutter mod 42 pct. i båse med madrasser
  • Maksimalt en ko pr. sengebås giver mere hvile. Overbelægning giver ud over mindre tid til hvile flere køer med ben/klovproblemer og forringet reproduktion og sundhed

Ædetid og ædeadfærd

I gennemsnit for køerne i Farmtest nr. 87 havde de syv ædeperioder pr. døgn af en gennemsnitlig varighed på 53 minutter (6 timer i døgnet).

Køer i malkestald med opsamlingsplads havde flest ædeperioder og brugte længst tid på at æde.

Køer, der tildeles et fuldfoder, hvor der er mulighed for sortering, bruger mere tid ved foderbordet, end køer der tilbydes en tung/kompakt foderration uden mulighed for sortering. Køerne lærer hurtigt, at de ikke kan sortere, hvilket medfører nedsat ædetid og mere hviletid.

Hvis koen bruger lang tid på at æde og/eller vente på at komme til at æde, bliver der mindre tid til hvile.

Stalde med reduceret plads ved foderbordet giver kø ved foderbordet. Et tomt foderbord medfører, at der er køer, som går forgæves. Køer, der står i kø eller går forgæves, har mindre tid til hvile

Malkning

Køerne i Farmtest nr. 89 brugte fem til otte pct. af tiden på opsamlingsplads/opsamling mellem senge og en til tre pct. af tiden på malkning. En ko bør ikke stå mere end maksimalt en time på opsamlingsplads i forbindelse med malkning.

Malkes koen tre gange, så bør den maksimalt stå 50 minutter på opsamlingspladsen i forbindelse med malkning.

En måde at undgå lang ventetid i forbindelse med malkning er at dele stalden op i flere malkende hold. Mindre hold vil betyde kortere ståtid. En udvendig drivgang ville kunne hjælpe med at få dyrene rundt om stalden.

Klove og ben: Dårlige klove og ben giver spildtid. Køer med dårlige klove og eller ben har kortere ædetid. De står længere i sengebåsen, fordi de er længere tid om at ligge sig. De har længere hviletid pr. hvileperiode. Samlet er deres hviletid kortere, og de æder mindre foder.

Undgå spild af ydelsespotentiale

Allerede i 1911 konkluderede Eckles fra USA et fald i fordøjeligheden ved stigende foderniveau.

Så når vi laver beregninger over energiudnyttelsen hos vores malkekøer, skal vi huske, at loven om det aftagende merudbytte også gælder, når vi fodrer køer.

Når det er sagt, skal vi huske, at ydelse hos køerne ikke kun hænger sammen med foderoptagelsen. Det er sikkert, at jo flere MJ en ko optager, jo mere mælk giver hun, hvis hun vel at mærke er i stand til at udnytte den energi, vi giver hende.

For at udnytte foderet optimalt, skal foderrationen være rigtig sammensat, koen skal være rask og ’lykkelig’. Sagt firkantet, så kan en ko, der holdes under optimale forhold med stor grad af velfærd, give mere mælk på mindre energi end en ko holdt under mindre gode forhold.

Jo mere stresset en ko er (læs: smerte, varme, overbelægning, for små båse, hårdt liggeunderlag, tomt foderbord mv.), jo mere af den energi hun får, skal hun bruge til at holde sig selv i live, og jo mindre mælk og færre kalve vil hun give.

Undgå spild af protein

Alt for mange køer i Danmark får mere protein end de behøver til optimal ydelse, reproduktion og sundhed.

Langt de fleste højtydende køer får deres proteinbehov dækket lang tid før, de har dækket deres energibehov. Så hold lidt tilbage med protein og fokuser på at energi- og proteinniveau passer sammen.

Inden i laver jeres foderplaner, så vil jeg anbefale, at I får anlyseret jeres korn.

Artiklen er publiceret første gang i magasinet KVÆG, september 2018. Teksten er opdateret pr. september 2019.

Faktaboks

Konsulentens anbefalinger

  • Undgå spild af kvier ved bevidst og tidlig frasortering af kviekalve, som har været syge eller er genomisk testet til dårlig genetik. Brug mere kødkvægssæd.
  • Undgå spild af køernes tid ved at finde ud af, om de bruger deres tid rigtigt.
  • Få anlyseret det korn, som du skal bruge af høst 2019.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.