Arkivfoto.Oliver Tilling, engelsk dyrlæge, har givet sine råd om diarre til Farmers Weekly.
Hvilke problemer giver diarre?
Kalve som har haft diarre får dobbelt så tit lungebetændelse.
Derudover vokser de mindre, op mod 26,5kg de første 180 dage. Det svare til at de vokser 0,15 kg mindre hver dag.
Kalvene er også dyrere, både på kort og lang sigt.
Der er udgifter til både medicinering, management og ekstra strøelse mens de har diarre.
På længere sigt er der også et fald i mælkeydelsen i første laktation, og de får i gennemsnit kalv 30 dage senere end de andre kvier.
Hvordan påvirker mælkefodringen diarre?
Osmolariteten, som er koncentrationen af partikler i en væske, inklusive laktose og mineraler, er forskellig i komælk og mælkeerstatning.
I køernes mælk og blod er osmolariteten 300 mOsm/kg. Når man fodrer med mælkeerstatning, kan osmolariteten (koncentrationen) stige, afhængig af hvordan man blander pulveret.
I mælkeerstatning er der ofte mere laktose, end der er i koens mælk, men mindre fedt. Det er derfor osmolariteten kan stige, og ofte er der mellem 400 og 600 mOsm/kg i mælkeerstatning.
Man kan reducere osmolariteten ved at købe mælkeerstatningspulver med høj kvalitet fordøjeligt fedt. Det vil både give mange gode fedtsyre og en osmolaritet tæt på koens.
”Man bør blande det 125-150g mælkepulver per liter vand for at komme så tæt på koens osmolaritet som muligt”, siger Oliver Tilling.
Hvis koncentrationen bliver for høj, kan det tage lang tid at tømme løben, hvorved der kan ske en oppustning, inflammation og det kan give kalven diarre.
For at undgå diarre, er det vigtigt at have fasterutiner og gøre det samme hver dag. Bruge den samme koncentration på mælkepulveret, ved samme temperatur og tidspunkt, og udfodre mindst to gange om dagen.
Hvorfor skal kalvene have frisk vand?
Udover det er et lovkrav i Danmark at kalve fra to uger, skal have adgang til frisk vand, er det også så kalvene for nok væske.
Flere studier viser, at det er vigtigt at give kalvene vand allerede fra dag et.
I et studie, var fem måneder gamle kalve, som havde fået vand fra dag et, 13 kg tungere end kalve, som ikke havde adgang til vand før dag 17.
Kalvene får ikke alt det væske de har behov for gennem mælken, og væsken er essentielt for at vommen udvikles ordentligt.
Hvordan behandler man diarre?
Diarre kan skyldes mange forskellige ting, også infektion. Det kan man undersøge ved at dyrlægen tager en fæcesprøve.
Kalve med diarre taber store mængder af væske og elektrolytter (salte), derfor dehydreres de meget hurtigt.
Elektrolytbehandling er det bedste middel mod diarre. Det skal give med det samme de har symptomer, jo hurtigere det gives, jo færre problemer for kalven.
Elektrolytblandingen bør bestå af
- 90-130 mmol natrium per liter
- 40-80 mmol klorid per liter
- 10-30 mmol kalium per liter
- Glukose
- 60-80 mmol bikarbonat per liter
Natrium og glukose sørger for at vandet fra tarmene kommer ind i blodet. Bikarbonat sørger for at blodet ikke bliver surt, som det har tildens til ved diarre.
Man skal ikke fjerne kalvens mælk, da den så får for lidt energi, og vil tage længere tid om at blive frisk. Der skal dog gå to timer mellem hver elektrolyt og mælkefodring, for at osmolariteten ikke bliver for høj - og gør mere skade på tarmen.
Relaterede artikler
Kommentarer