Sæt mål for afgræsningen, så du bliver udfordret

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, konsulent, ØkologiRådgivning Danmark

Vi er nu i februar og det er stadig vinter. Måske er gyllekørslen kommet i gang, men et er sikkert. Foråret kommer, og dermed også en travl tid.

Derfor skal man bruge de stille måneder til planlægning, så man er forberedt.

Planlæg din afgræsning på lige fod med markplanen. Også her skal du sætte dig mål, så du har noget at gå efter.

I ØkologiRådgivning Danmark er der i nogle år efterhånden indsamlet data hos økologiske mælkeproducenter på bl.a. udbytter i afgræsningsmarkerne og de malkende køers optag over sæsonen.

Sidste år blev de højeste udbytter således målt til et udbytte i marken på godt 8.900 kg TS pr. ha, fordelt på både afgræsning og slæt, mens det højeste optag pr. ko lå på knapt 2.300 kg TS over hele sæsonen.

Det er ikke alle steder, dette er muligt, men snak med dine kollegaer og måske din rådgiver, så dine mål bliver skarpe, udfordrende og opnåelige.

Lav dagligt foldskift

Med den milde vinter, vi indtil videre har haft, har der været en lille vækst i græsset.

Og hvis ikke vi får traditionel vinter, og samtidig får et normalt lunt forår, kan der nogle steder være behov for tidligere udbinding end normalt, simpelthen for at undgå at komme for sent på græsset, og dermed på bagkant i forhold til målene.

De malkende køer skal bindes ud på græsset, når det er 8 cm langt, og væksten er rigtigt i gang.

Når vi kommer hen midt i maj, er det en god idé at lade køerne komme på græs, der er 15 cm langt, og så lade dem græsse 10 cm af, så der står 5 cm tilbage. Dette skal vel at bemærke ske på én dag. Så foldene må ikke være for store.

Dagen efter skal der på ny være 15 cm græs klar. Det lange græs giver meget græs pr. mundfuld, så koen får mulighed for det høje optag og er effektiv i hendes tid, mens det korte græs ved dagens afslutning på sigt giver en tæt græsmark.

Afpudsning kan være nødvendig efter endt afgræsning for at undgå stængeldannelse.

De fleste marker har ligeledes godt af en pause midt i sæsonen, hvor de står til slæt, og køerne er glade for at komme tilbage på sådan en frisk mark. Dette kræver hegning i vildskab, vil nogen tænke. Ja, er det korte svar.

Derfor kan der med fordel i planlægningen overvejes, hvordan foldene kan placeres med diverse ledåbninger, så der både kan trækkes vandingsmaskiner ud, og skårlæggeren kan vende i enden uden at skulle slås sammen, så man ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt med hegnspæle og -tråd.

Derfor planlæg nu, og brug en af de tørre, gode dage i februar til at begynde hegnsopsætning, så det ikke skal klares i sidste øjeblik.

Husk goldkøerne

En anden ting man skal have med i sin planlægning af afgræsningen, er goldkøerne.

Der er i nogle besætninger en større forekomst af mælkefeber i afgræsningssæsonen. Man kan dog bl.a. minimere risikoen for mælkefeber, hvis græsset har en lav kaliumværdi, der ligger på 7 til 12 gram kalium pr. kg tørstof.

Når I laver jeres gødningsplan, kan der derfor tages højde for dette.