Sæt pris på dit protein i marken

Kløvergræs og lucerne er blevet relativt mere fordelagtige økonomisk set, mens det er gået modsat for majs som grovfoder, efter at proteinpriserne er steget. Det påpeger grovfoderkonsulent Gitte Rasmussen, VKST, som holdt et indlæg på stormøde for kvægbrugere på de østlige øer i Sorø onsdag om emnet. Hun har som konsekvens af de stigende priser på protein regnet værdien af protein i grovfoder med i grovfoderøkonomien.

»Det er ikke længere nok at se på, hvilket grovfoder der er billigst at producere. Man skal også se på værdien af grovfoderets indhold af protein, hvis man går efter en bedre bundlinje«, siger hun.

Nye relationer

I en sammenligning mellem majs, kløvergræs og lucerne er der 728 kg mere protein i kløvergræs pr. hektar sammenlignet med majs og 1.395 kg mere protein i lucerne sammenlignet med majs. Det ekstra protein svarer til en merværdi på 3.751 kr. pr. hektar i kløvergræs, og 7.184 kr. pr. hektar i lucerne sammenlignet med majs med de nuværende priser. Det kompenserer et godt stykke ad vejen for kløvergræssets og lucernens mindre indhold af energi.

»Det er stadig dyrere at producere energi og protein i græs end i majs, men i lucernen er prisforskellen pr. foderenhed ikke ret stor med de nuværende proteinpriser«, siger Gitte Rasmussen.

Derimod kan der være miljø- og klimamæssige fordele i at producere protein selv.

Brug egne tal

Samtidig understreger hun, at det kommer helt an på udbytteniveauet og indholdet af protein og energi i de forskellige afgrøder, og derfor bør man lave egne beregninger på, hvad der betaler sig bedst.

»Udbytteniveauet er stadig den vigtigste faktor for økonomien«, understreger hun.

Samtidig skal man have øje for kløverandelen i kløvergræs, når man regner på proteinindholdet. Denne optimeres ved korrekt etablering, en gødningsstrategi, som er tilpasset kløverandelen, og en optimal slætstrategi.

Endelig skal man huske, at kløvergræs og lucerne har en stor forfrugtsværdi for den efterfølgende afgrøde.

Mindre protein

Ifølge kvægrådgiver Lone Hesseldal Andersen, VKST, bør høje proteinpriser også give anledning til at se på proteinindholdet i foderet. Seges har regnet på, hvad det betyder at gå under 170 gram råprotein i foderrationen. Egentlig som følge af en frivillig aftale af hensyn til at reducere ammoniakudledningen, men med høje proteinpriser bliver det endnu mere relevant.

»Der var ingen ydelsestab ved at reducere til 174 til 168 gram råprotein. Der var mindre ammoniakudledning og bedre udnyttelse af kvælstoffet, og det resulterede simpelthen i lavere foderomkostninger og højere restbeløb«, fortalte hun på mødet.

I første omgang steg restbeløbet pr. ko pr. dag med 90 øre, da indholdet af råprotein blev reduceret. Siden er proteinpriserne steget – også mere end stivelse, og dermed steg restbeløbet til 1,47 kr. pr. ko pr. dag ved at reducere proteinindholdet. Med de helt aktuelle priser vil det være højere.