Sørg for en plan for det syge dyr

I husdyrproduktionen kan vi ikke undgå syge eller tilskadekomne dyr, men vi har så også en pligt til at tage hånd om dem. Det kræver fokus på det enkelte dyr, en vurdering af dyrets fremtidsudsigter og en plan for, hvad der skal ske med det.

For sygeboksen er intet hospice. Er der ingen bedring, skal dyret aflives. Derfor skal der ikke bare være en plan for dag et, men også for dag to-tre-fire og alle de efterfølgende dage, hvor dyret skal vurderes igen og igen og planen måske ændres«.

Det var det klare budskab fra dyrlæge og specialkonsulent Tina Birk Jensen, Seges, da hun holdt indlæg på et velbesøgt møde på Bygholm Landbrugsskole i anledning af udgivelsen af en ny fagbog om dyrevelfærd og etik i husdyrproduktionen.

Hun medgav, at det ikke er nemt, men at det ikke er det samme som, at dyrevelfærd er en gråzone, understregede hun.

»Når en besætning får kritiske tilsynsanmærkninger for dårlig dyrevelfærd, handler det ikke om en gråzone, men om klokkeklare tilfælde, hvor syge eller tilskadekomne dyr er blevet overset i dage- eller ugevis«, sagde hun.

Sæt en klar grænse

Når dyr ikke håndteres korrekt, er der mange årsager, lød hendes vurdering.

»Man bliver måske lidt ’staldblind’, hvis et sygt dyr er i flokken for længe. Så skrider grænsen langsomt for, hvornår nok er nok«, sagde hun.

Der kan også være produktionsmål, for eksempel af nedbringe dødeligheden eller behandlingsfrekvensen, som kan gøre det svært at træffe beslutninger, der går mod målet.

Rolle- og ansvarsfordelingen på bedriften i forhold til at vurdere syge dyr og handle på det, man ser, er heller ikke altid helt klar på bedrifterne.

Desuden kan selve det at aflive et dyr og kunne gøre det korrekt være en barriere for mange. Det er man derfor nødt til at være åben om.

Også sproglige og kulturelle barrierer kan være en udfordring på den enkelte bedrift.

Endelig er et aflivet dyr endegyldigt tab, mens man med et sygt dyr fortsat kan have håbet om helbredelse.

»Men dyr skal ikke sættes i en sygeboks uden en helt klar grænse for, hvornår nok er nok, og en plan for, hvad der så skal ske«, sagde hun.

Hellere forklare end forsvare

Er det altid god dyrevelfærd, når der stilles krav til økologiske mælkeproducenter om afgræsning i seks af døgnets lyse timer?

»Hvis man spørger køerne, vil de på varme sommerdage meget hellere ud på græs om natten«, sagde dyrlæge og specialkonsulent Peter Raundal, Seges Husdyrinnovation.

Det og andre dilemmaer brugte han i sit indlæg på dyrevelfærdsmødet til at skabe debat blandt deltagerne.

For et af bogens hovedbudskaber er bl.a. at sætte sig ind i forskellige holdninger til dyrevelfærd og være bevidst om sin egen holdning og praksis. For dyrevelfærd er i stigende grad et emne, der diskuteres i hele samfundet og ikke kun i staldene. Et godt råd på mødet var derfor at kunne forklare snarere end forsvare sin egen holdning og praksis.