Schweiz: Antibiotika til slagtekalve styrtdykker i nyt staldsystem

Tag over hovedet og rent, tørt underlag var nogle af de tiltag som hjælp på sundheden ved slagtekalvene i Schweiz.

Slagtekalveproduktionen i Schweiz er lidt anderledes end i Danmark. Nogle af dem bor i flere kilometers højde, de mælkefodres hele livet og alle slagtes inden de er fem måneder gamle. 

Jens Becker, Dyrlæge og PhD, Universität Bern fortalte på årets Kvægkongres, at kalvedødligheden og antibiotikaforbruget til slagtekalve i Schweitz er højt. Han har derfor forsket med henblik på at reducere dette.

30 procent af antibiotika givet gennem munden i Schweiz er til slagtekalve. Primært på grund af lungebetændelse, men også diarre og navleinfektioner. 50 procent af alle kalvene behandles og nogle mere end en gang.

Opstaldning

Slagtekalvene i Schweiz er ofte opstaldet i et skur med en løbegård til. Løbegården har ingen strøelse og intet tag, og det har både sine fordele og ulemper.

Den nemme adgang til sollys er med til at nedsætte smitte med ringorm. Luftkvaliteten er god og de har muligheden for at gå ind i hytten.

I regn bliver underlaget vådt og glat, og i høj solskin bliver det meget varmt. Det medfører, at kalvene ofte er inde, hvor luftkvaliteten ikke er lige så god og temperaturen svinger på grund af døren ud til løbegården. 

Der er normalt i Schweiz, at man opfeder sine egne kalve, samt får kalve fra leverandør. Kalvene kommer fra mange forskellige besætninger og bliver blandet på kryds og tværs. Ofte er de blevet transporteret med rundt på flere besætninger, inden de kommer frem til slagtekalvebesætningen. 

Halvt så mange døde kalve

I forhold til den normale måde at holde kalve i Schweiz, ændrede man en del tiltag i forsøget for at nedsætte antibiotikaforbruget og reducere dødeligheden. 

I forsøget måtte kalvene kun komme fra få leverandører, og blev transporteret direkte fra leverandøren til slagtekalvebesætningen. Ved ankomst blev kalvene sat i karantæne i enkelboks i tre uger samt vaccineret.

Hver fællesboks havde et skur og en løbegård. Der var ren og tør strøelse i løbegården og tag over løbegården.

Der var max 10 kalve i hver fællesboks. De bliver fodret to gange om dagen med mælk i hele opfedningsperioden. 

Forsøget viste at der blev brugt fem gange mindre antibiotika i det nye staldsystem. Derudover blev der behandlet tre fjerdedele færre kalve, og der døde halvt så mange kalve.

Færre kalve havde lungebetændelse, men samme antal kalve havde løbesår og tilvæksten var uændret i de to staldsystemer. 

implementering i danmark

Både Jens Becker og Henrik Læssøe Martin, Seges, gav en række forbyggende tiltag, som kan være med til at reducere antibiotikaforbrug, lungebetændelse og dødelighed.

  • Køb af kalve fra få og kendte leverandøre
  • Klinisk undersøgelse af kalvene ved ankomst - f. eks. med hjælp fra Kalve Tjek
  • Karantæne - to og to sammen 
  • Vaccination ved ankomst 
  • Grupper af maksimalt 10 kalve - men gerne færre. 
  • Vægtforskel på maksimalt 50 kg - på alle tidspunkt i produktionsperioden 
  • Stabile hold
  • God plads 
  • God ventilation
  • Undgå at luften deles mellem kalvene - god afstand og afskærmning 
  • Undgå direkte kontakt mellem kalvene - også ved vandkopper
  • Sørg for at halmen er ren og tør - kalvene ligger meget ned 
  • Undgå energimangel ved indsættelse 
  • Isoler syge dyr 

"Selvom der ikke er forskel i tilvækst, er dødeligheden reduceret til det halve fra seks til tre procent, og det kan jo også være noget værd", sagde Henrik Læssøe.

"Det er klart, at det har betydning hvornår kalvene er døde i forhold til hvilken økonomisk betydning det har. Men det er klart der en økonomisk effekt af det her, og i hvert fald nok en større arbejdsglæde ved at gå med de her kalve som er raske", sagde Henrik Læssøe. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.