Se billederne: Demodag viste stor forskel på nedfældere til gylleplacering
100 deltagere i demodag om præcisionsplacering af gylle til majs så fem forskellige nedfældere med tre forskellige placeringsmuligheder og to forskellige dybdestyringstekikker.

Det lignede til tider mere en nyanlagt kartoffelmark end et såbed til majs, da Seges og Danske Maskinstationer og Entreprenører tirsdag inviterede til demonstration af aktuel teknik til placering af gylle til majs ved Rødekro.

Præcisionsplacering af gylle til majs er interessant ikke kun for de såkaldte undtagelseskvægbrug, der er klemt af fosforloftet, men faktisk for alle med majs i markplanen, kunne landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges, fortælle under introduktionen til dagens program.

Det skyldes, at de nyeste danske forsøg nu viser, at der 600 FE ekstra at hente pr. hektar i forhold til brug af traditionel startgødning ved at placere gyllen meget præcist og forsikre den mod udvaskning ved at bruge nitrifikationshæmmer.

Placeres også 10 kg fosfor pr. hektar under selve såningen, er der yderligere 300 FE ekstra at hente.

Præcision altafgørende

Men nøglen til succes er den præcise placering af gyllen i en streng 10-12-cm under jordoverfladen, svarende til fem cm under frøet.

De godt 100 deltagere i demonstrationen så fem forskellige bud på, hvordan den opgave kan løses i pløjet eller dybdegarvet jord samt i ubearbejdet jord.

I hver af de ti parceller blev placeringsdybden målt ved graveprøver efter nedfældningen, og efterfølgende blev der sået majs ovenpå strengen ved at bruge GPS-sporet fra gyllevognen.

Flere af nedfælderne kunne ramme den ønskede dybde, men der blev også målt både for dyb og for øverlig nedfældning, ligesom der kunne trædes gylle op flere steder. Der blev nedfældet 50 ton kvæggylle pr. hektar for at ramme den ønskede fosforniveau.

Især nedfælderne med vingeskår markede sig på demodagen ved at efterlade markante kamme, fordi jorden løftes af skærenes vinger. De fleste deltagere på demodagen stillede sig noget tvivlende overfor, om der med succes ville kunne sås majs direkte i sporet.

Kun to pakker rækken

Kun to af nedfælderne, nemlig Sagros egenudviklede nedfælder i samarbejde med GØMA og Samsons modificerede tyske Culex-nedfælder, der netop er lanceret som Samson Strip-Till, har individuel dybdestyring for hver række og pakkerhjul efter nedfældertanden.

Nu kommer Samsons nedfælder til rækkeafgræderMaskiner Lørdag 27. april 2019 · 00:00

Dybdestyringen og pakningen giver alt andet lige en mere sikker placering og et mere jævnt og fast såbed. Det sidste har betydning, fordi marken skal hvile op til tre-fire dage mellem nedfældning og såning, så gyllevæsken får tid til at trænge ud i jorden.

Begge maskiner kan arbejde på alle jordtyper og med og uden pløjning/dybdeharvning, så de mest markante forskelle på de to er vægten og arbejdsdybden. Det har betydning, fordi nedfælder og såmaskine helst skal passe sammen.

Derfor er tolvrækkede nedfældere et must, svarende til ni meters arbejdsbredde.

Kun den nyudviklede GePro-nedfælder, baseret på kendt nedfældningsteknik og fire dybdestyringshjul på selve ramme kunne på demodagen nedfælde i den arbejdsbredde.

Kræver mindst 675 hk

Med ni meters arbejdsbredde vil de fleste traktorer få problemer med nedfælderen fra Samson, som ideelt skal arbejde i 25 cm dybde.

Danske Maskinstationer og Entreprenørers beregninger og samtaler med tyske maskinstationer med erfaring med Culex-nedfælderen viser nemlig et trækkraftbehov på 75-100 hk pr. meter arbejdsbredde, svarende til 675-900 hk ved ni meters arbejdsbredde.

Så mange hestekræfter kan kun de selvkørende gyllemaskiner levere, og derved stiger udbringningsprisen med otte kroner pr. kubikmeter ifølge maskinstationsforeningens beregninger.

Samson havde da også kun medbragt en seks meters version til demodagen.

Sagro-nedfælderen er en langt lettere konstruktion, som tilmed kun arbejder i selve nedfældningsdybden på 10-12 cm.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.