Centerleder Jens Bech Andersen holdt en tale ved åbent-hus arrangementet onsdag. Byggeriet af de nye faciliteter stod færdigt i starten af 2020, men grundet corona har det først været muligt at åbne dørene nu. De gamle forsøgsstalde er nu nedlagt.
De velkendte foderkasser måler køernes indtag af fuldfoder. Det er endvidere muligt at måle halvdelen af køernes vandoptag. Der er 96 sengebåse i den store forsøgsstald, og køerne kan deles op i otte hold via otte separationslåger.
Danmark er formentlig det første land, hvor vomfistulerede køer går løse. I de gamle stalde stod de bundet. Det har krævet specialindretning af boksene, så forsøgsudstyret ikke hænger fast i inventaret, når køerne bevæger sig rundt. Hver ko har en madras og adgang til fuldfoder. Disse køer benyttes til forsøg i metankamrene.
Professor Mette Olaf Nielsen er begejstret over de nye forhold for kvægforskning på AU Foulum. Her fremviser hun et af de fire metankamre, hvor forsøgskøerne kan fodres med forskellige fodermidler. Al luften suges ud via skakten i loftet og indholdet af forskellige partikler måles og registreres. Der slipper kun luft ind, når der skal fodres og malkes to gange om dagen. Registreringerne i disse perioder kasseres.
En af de nye stalde kaldes den fleksible stald, fordi utallige nedstøbningsbøsninger gør det muligt at opstille inventaret på mange måder. Her laves bl.a. forsøg med ko og kalv.
Malkestalden fra SAC har 12 pladser i hver side, hvilket passer med malkning af ét forsøgshold. Der kan malkes via tre strenge.
I Greenfeederne måles koncentrationen af metan i udåndingsluften. Køerne får et lækkert kraftfoder som lokkemiddel, mens målingerne sker.Billede 1 af 7
Det her er verdensklasse!
Professor Mette Olaf Nielsen, Aarhus Universitet, slog armene ud med et bredt smil, da hun tidligere på ugen viste rundt i de nye forsøgsstalde på Aarhus Universitets afdeling i Foulum.
Og den dedikerede professor har ret. Som det formentlig eneste sted i verden går de vomfistulerede køer løse. I de fire metankamre udføres forsøg med rigtige køer under strengt kontrollerede forhold, og i den store forsøgsstald kan de 96 køer inddeles i otte grupper, hvor hver gruppe kan fodres specielt, hvis forsøget byder det.
Sådanne faciliteter findes næppe andre steder i verden.
Køernes udfordring med metan driver flere af forsøgene, hvor forskerne tester forskellige fodertilskud for at måle deres effekt på metanproduktionen.
Stoffer Bovaer/3-NOP fra hollandske DSM har under danske forhold vist sig at kunne reducere metanproduktion med op til 40 procent. Produktet kan, hvis de europæiske godkendelser gives, komme på markedet i 2022.
I slutningen af september indleder Mette Olaf Nielsen og co. et forsøg, hvor nordiske tangarters effekt på metanproduktionen skal undersøges.
Relaterede artikler
Kommentarer