INDBYGGET SMITTEBESKYTTELSE: Via opbygningen af bokse til små hold à seks kalve i kalvestalden sikres mod kontakt mellem de enkelte hold. Samtidig er systemet let at rengøre og desinficere og giver også godt overblik over de enkelte holds trivsel.
RUNDFORVIRRET: De første par døgn efter flytning fra enkeltboks til fællesboks er kalvene pressede og stressede og har svært ved at orientere sig. Derfor er det en god idé at hjælpe dem til rette i de nye omgivelser, så de får ædt og drukket. Tilsvarende er det en dårlig idé at placere et foderskifte lige netop på dette tidspunkt.
ENERGI: En af Annedorte Jensens pointer er at fokusere på energitildelingen i forhold til den ønskede tilvækst. Derfor er det bl.a. vigtigt at få kalvene godt i gang med tilskudsfoderet efter de første ca. fire uger.
KIG PÅ KALVENE: Annedorte Jensen kunne sagtens finde punkter at forbedre i Klovborg I/S’ kalvepasning. Men generelt er kalvene fine, og det er præcis det, det kommer an på. Det findes ikke én bestemt metode eller opskrift til den perfekte kalvepasning. Derfor tager hendes rådgivning altid udgangspunkt i den enkelte bedrift.
SELVBETJENING: Kalvene tildeles kun undtagelsesvist råmælk af mandskabet på Klovborg I/S. Pasningen er baseret på, at kalven selv kommer på benene og til patten.
FRISK: Hjemmeblandet foder sikrer frisk foder hver dag. Annedorte Jensen var betænkelig ved foderets 47 procent stivelse og kun 14 procent råprotein ift. vomudviklingen.
LUFTSKIFTE: Det særlige tremmedesign af staldvæggene med smalle, men dybe mellemrum sikrer et godt luftskifte uden træk eller blæst direkte ind i stalden.Billede 1 af 7
Hvad er det vigtigste i kalvepasningen for at få flotte resultater?
Desværre, der findes ikke én bestemt opskrift på succes i kalvestalden. Det er Klovborg I/S i Vendsyssel et godt eksempel på.
Her er der fokus på enkle og robuste løsninger, »fordi raske kalve er nemmest at passe«, som Niels Hedermann sagde, da han sammen med LandboNord, kalverådgiver Annedorte Jensen og Trouw Nutrition inviterede til kalvedag.
Meget usædvanligt har bedriften ikke fokus på råmælkstildelig.
Alligevel lykkes bedriften med at opnå en lav kalvedødelighed 0-180 dage på 6,1 procent, og den gennemsnitlige indkælvningsalder er 22,3 måneder. Det skyldes blandt andet, at kun to personer passer de mange kalve og gør det velstruktureret.
»Kig på kalvene! Hvad der fungerer det ene sted, fungerer ikke nødvendigvis et andet sted«, var en af Annedorte Jensens centrale pointer.
Relaterede artikler
Kommentarer