Se billederne: Sådan undgår du varmestressede køer
Sæsonen for varmestress i staldene er nært forestående. Som landmand kan man forebygge på mange måder, mener dyrlæge.

Køer, der hyperventilerer, giver mindre mælk end de plejer og bliver lettere syge.

Det er nogle af de klassiske eksempler på varmestress.

Netop nu er det på høje tid at forebygge varmestress, skriver dyrlæge Marie Skau, LVK, i næste udgave af Magasinet Kvæg.

Hun giver her en række faglige råd til, hvordan varmestress kan forebygges i stalden og i pasningen.

Fodringen

Høj energi-koncentration, da lav-kvalitet grovfoder genererer mere varme ved fordøjelse i vom end kraftfoder – pas dog på vomacidose og løbedrejninger!!

Undgå høj urea (det kræver ekstra energi at skille sig af med). Ved 19 til 23 pct. CP ses minimum 1,4 kg mælketab

Udfodre 60 pct. af rationen mellem klokken 20 og 8, da de helst æder, når det er frisk og luften kølig

Undgå at tmr tager varme

Sikre rigelig frisk, koldt og rent drikkevand. 10 cm/ko og maks 250 meter mellem vandstederne. Vandoptaget stiger 10 til 20 pct.

Husk også goldkøerne!

Høj cab til de lakterende giver større foderoptag og mere mælk under varmestress. 12,0 til 46,4 meq Na + K – Cl/100 gram foder. Bicarbonate og Na mistes over nyrer, K mistes gennem sved

Gode råd fra USA: Sådan undgår du varmestress hos køerneKvæg 12. marts · 10:03

Husk atter mere grovfoder, når varmen aftager.

Solen – undgå strålevarme

Mal ovenlys pladerne

Tag gardinerne op - og sikre fuld ventilation

Ventiler kalvehytterne ved at sætte fundablokke under den ene ende til gennemtræk (hvis det lufter lidt) eller sæt alufolie på hytterne til refleksion af solens stråler.

Underlaget

Mug hyppigt ud og tjek dagligt temperaturen med et termometer (den går typisk op til 42 grader) eller et stegetermometer.

Kom ekstra kridt, halm eller halmpiller i til udtørring, så omsætningen og dermed varmeudviklingen nedsættes, eller mug hyppigere ud. Temperaturen skal ikke over 35 grader.

Luften

Ved at øge luftcirkulationen vil køerne afkøles pga. luftstrømmen, og ofte vil luftfugtigheden nedsættes ved denne proces. De lodrette er de mest effektive og her gælder følgende:

  • Afstand mellem ventilatorerne skal være 10 x diameter af ventilatoren
  • Vinkles 20 til 25 grader ned mod køerne ift. lodret
  • Min 2,7 meter over gulv ved sengebåse
  • Min 3,3 meter over gulv ved ædeplads/gangareal
  • Den første skal sidde i gavlenden, så der trækkes frisk luft ind i stalden
  • Har man stor kiphøjde, kan man vælge de vandrette ventilatorer. Her skal sikres så høj hastighed, at man opnår minimum 0,5 meter/sekund i dyrenes opholdszone

Overbrusning af køer

Har man en fugtig varm sommer, vil dette kun forværre varmstress for køerne, idet fugtigheden stiger yderligere inde i stalden, og køerne får dermed en endnu højere THI og ikke kan komme af med varmen via fordampning.

Jo højere fugtighed, jo større problemer med fugtige senge og bla. e-coli-yb.

Har man til gengæld en meget tør sommer, så kan det hjælpe køerne med let overbrusning, men sørg for, at stalden samtidig luftes godt ud, så man ikke skaber andre problemer pga. høj fugtighed, som feks fugtige senge og bakterieopformering. Kan det ikke fordampe fra køerne, så hjælper det ikke.

Læs mere i Magasinet Kvæg, juni 2019, som udkommer i dag.

Faktaboks

Sådan beregnes varmestress

  • Risikoen for varmestress udtrykkes i THI - TEMPERATURE HUMIDITY INDEX THI = 0.8T+[RH x (T-14.4)]+46.4, hvor T er daglig maxtemperatur (°C) og RH er gns daglig pct. relative luftfugtighed delt med 100.
  • Når THI kommer op på 68 ved holstein (75 ved jersey), svarende til 20,5 grader ved 85 pct. luftfugtighed, starter varmestress.
  • For hver enheds fald i THI reduceres foderoptag, og ydelsen reduceres med 10 gram værdistof. F.eks. vil en stigning i THI fra 68 til 78 svare til 100 gram nedgang i værdistof/ko/dag. Bemærk, at fald i fedt/protein forhold opstår, før nedgangen i værdistof bliver synlig.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.