Se videoen: Lille, sort irer er populær til helårsafgræsning

Sirid Kaatmann og Christian Hindhede lever af blandt andet kvæg til naturpleje - og her er Dexter et stærkt kort.

Dexterracen stammer fra Irland og var oprindeligt en husmandsko, der både gav mælk og kød. Nu er racen antalsmæssigt i vækst herhjemme bl.a. fordi de er gode til naturpleje.

»De kan levere en kalv på lysesiv, blåtop og hindbærkrat og samtidig komme hjem og være fede med god tilvækst på kalven«, lyder karakteristikken af racen Dexter, som Sirid Kaatmann og Christian Hindhede har på deres bedrift ved Herning.

Derfor har Herning Kommune netop efterlyst Dexter til naturpleje, som er det, landmandsparret lever af. Altså ved siden af deres job som markmand på et landbrug og rådgiver.

»Naturplejen er vores løn, kalven er bonus, og så har vi godt kød selv,« opsummerer Sirid.

Dexter kan levere en kalv på lysesiv, blåtop og hindbærkrat og samtidig komme hjem og være fede med god tilvækst på kalven.

Dexter tager både træer og græs

Dexter har et godt ry, fordi de græsser meget all round. De tager lige så gerne af træerne som af græsset og kommer godt rundt.

»De spiser op, hvor de står og går, og når der ikke er mere, går de videre. Derfor er de gode til lave, lysåbne arealer«, lyder forklaringen.

Da de både kan gå gennem vandhuller, under træer og over forhindringer, komme de godt rundt på arealerne.

Læs mere om landmandsparet og deres Dexter-kvæg i Magasinet Kødkvæg, der udkommer i dag.

Emneord PLUS, video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.