Seges lærer kineserne at producere mælk

Kineserne vil lære at optimere og producere mælk lige så effektivt som i Danmark.

Det var en nysgerrig forsamling, der var med, da mælkeproducent Jakob Skov, Hestbækgården, Farsø, åbnede sin bedrift for interesserede i sidste uge.

Det skete i forbindelse med et kursus, der skulle have været fysisk, men grundet covid kom til at løbe ad stablen virtuelt.

»Vi viste dem bl.a., hvordan de forskellige dyregrupper er opstaldet, men det var især fodring og registrering af data i forbindelse med foderet, som de var interesserede i«, siger Jakob Skov.

Fra jord til foder

Græsset var skårlagt dagen før, og dermed kunne de også følge foderets vej fra mark og til stald.

»Vi viste foderet frem fra mark til foderlade og foderblander, så de kunne se, både hvad vi fodrer med, og hvordan vi blander det med rapskager osv. til fuldfoder«, siger han.

På Hestbækgården registreres udbytter i marken, og det vakte også interesse hos kineserne.

»Vi går selv meget op i registrering, så vi får mest muligt ud af det, og de var interesserede i at høre, hvordan vi bruger data og historik fra markerne for eksempel i forbindelse med vores valg af afgrøde«, siger landmanden, der har en bedrift med 300 årskøer og 291 hektar.

Ved malkerobotterne var de især interesserede i at høre om fødevaresikkerhed, og hvordan der holdes øje med kvaliteten. Kineserne går netop meget op i fødevaresikkerhed, og derfor har kurset også som sideeffekt at vise, hvor godt der er styr på fødevaresikkerheden i Danmark.

Digitalt landbrug

Rudolf Thøgersen, afdelingsleder hos Seges, som var en af underviserne, peger på, at kineserne er meget interesserede i den digitale opsamling af informationer hele vejen fra mark til ko.

»Vi har undervist i, hvad vi mener er god kvalitet af græs, og hvordan man opnår det. Jakob Skov bruger en maskinstation med NIR på finsnitteren og har en overkørselsvægt, der registrerer hvert enkelt læs, så han kender kvalitet og udbytte på markniveau. Desuden samler han data op mellem DMS og fuldfoderblander, så han har utroligt godt styr på fodereffektiviteten og er et godt eksempel«, siger Rudolf Thøgersen.

Hvad gjorde størst indtryk på kineserne?

»Det er svært at vurdere, men jeg tror egentlig, at de var mest imponerede af, hvordan alting er integreret i Danmark rent digitalt gennem hele foderkæden fra mark til mælketank«, lyder Rudolf Thøgersens svar.

 

Mest forskere

Ifølge Rasmus Berg Larsen, specialkonsulent hos Seges, der står for samarbejdet med kineserne, var det først og fremmest forskere, der deltog i det virtuelle møde, mens en række studerende og virksomheder blot var med på en lytter.

»Forskerne kan sprede det gode budskab til flere landmænd, end vi kunne have haft med«, siger han.

Desuden er der en sprogbarriere i forhold til landmænd.

Han frygter ikke, at kinesiske landmænd vil udkonkurrere danske, fordi de har fået en indføring i dansk mælkeproduktion og optimering.

»Jeg tror snarere, at vi har fået talt dansk mælkeproduktion op og brandet den i forhold til fødevaresikkerhed og hygiejne. Det vil snarere gavne den danske afsætning og efterspørgsel på varer og teknologier i Kina«, siger han.

Faktaboks

  • Kurset er en del af et strategisk sektorsamarbejde mellem den danske stat og Kina 
  • Seges’ samarbejdspartner er Chinese Academy of Agricultural Sciences (CAAS), en forskningsinstitution, der bl.a. rådgiver det kinesiske landbrugsministerium
  • Deltagerne er overvejende forskere, mens studerende kan være med på en lytter

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.