Seks gode råd til at producere mælk mere klimavenligt

Af Rasmus Kjærgaard Wielandt, kvægrådgiver og bæredygtighedskonsulent, LandboNord

Bæredygtighed er snart det mest brugt ord i kongeriget, og der er igen grænser for hvor langt man vil gå i bæredygtighedens navn. Men hvad vil det sige at drive en bæredygtig mælkeproduktion?

Ifølge FN er en bæredygtig produktion en, der formår at opfylde nuværende generationers behov, uden at være på bekostning af fremtidige generationers behov. At producer bæredygtig er altså at tage hensyn til dem, der bor på jorden i dag, og dem, der kommer til at bo her i fremtiden. 

Hvorvidt ens landbrugsproduktion er bæredygtig, afhænger derfor er mange faktorer, hvoraf mange af dem påvirker hinanden.

Til at hjælpe med at vurdere og analysere ens egen landbrugsbedrift kan man med fordel gøre brug af en såkaldt Rise-analyse.

Rise-analysen er et værktøj, der gør det muligt at måle og konkretisere hvor på bedriften, man kan forbedre bæredygtigheden, og hvor man allerede er i mål. Dette gør den ved at tage udgangspunkt i 10 hovedemner, som der vurderes vigtige for at opnå en bæredygtig produktion.

Rise-analyse, et værktøj:

• Jord
• Dyrehold
• Biodiversitet
• Vand
• Nærringstoffer
• Energi og klima
• Arbejdsforhold
• Økonomi
• Livskvalitet
• Driftsledelse

Bæredygtighed er også økonomi

Produktionen er altså ikke bæredygtig alene fordi den ikke belaster klimaet og miljøet.

Hvis ikke det økonomisk kan løbe rundt og produktion må lukke efter får år, er den ikke særlig bæredygtig.

Ligeledes er en produktion heller ikke bæredygtig, hvis ikke den tager højde for at sikre fastholdelse og trivsel hos medarbejder. De sociale forhold på arbejdspladsen og virksomhedens ageren i lokalmiljøet, er også afgørende for om produktionen er bæredygtig.

Alle disse forhold tager en Rise-analyse højde for og hjælper en med at få italesat og målt.

Klimabelastning og bæredygtighed smelter tit sammen i den daglige debat, hvilket ikke er forkert.

For at kunne drive en bæredygtig mælkeproduktion er det også vigtigt at arbejde mod en lav udledning af drivhusgasser og dermed minimere belastning af klimaet, sådan at fremtidige generation også kan leve af at drive mælkeproduktion.

Hvad kan man gøre nu og her?

Klimaneutral mælkeproduktion i 2050 nås ikke alene med de virkemidler, vi kender i dag.

Men en reduktion på 30 procent i 2030 er realistisk, og der er tiltag der kan arbejdes med allerede i dag.

Højre ydelse

Øget ydelse pr. ko fortynder udledningen af metan pr. kg mælk markant. Dette er den primære årsag til at danske mælkekøer er langt mere klimavenlige end vores europæiske konkurrenter.

Derfor er dette også et af de mest effektive virkemidler pt. Ved at hæve gennemsnitsydelsen pr. ko i Danmark, vil vi kunne nøjes med færre køer til at producere samme mængde mælk.

Alternativ kunne der eksporteres endnu mere mælk til vores nabolande, hvor produktionen er mindre effektiv. Dette vil medføre faldende produktion i disse lande, hvilket igen vil reducere klimabelastningen.

Fedt i rationen

Ved at øge fedtindholdet i rationen til både malkekøer og opdræt, kan metan udledningen fra vommen reduceres.

Den mest fordelagtige måde at gøre dette på er ved at øge mængde af rapsprodukter, hvilket samtidigt erstatter soja i rationen.

Begrænset protein

Det er vigtigt at være opmærksom på proteinforbruget.

Overforsyning med protein kan medføre øget udvaskning og fordampning af kvælstof til miljøet, hvilket kan medføre belastning af følsom natur og vandmiljøer. Dernæst medfører overforsyning med protein øget fordampning af lattergas fra gylle.

Foderudnyttelse

Ved en høj foderudnyttelse opnås der et mindre foderforbrug pr. kg mælk, hvilket reducerer foderomkostninger og CO2-udledningen.

Derfor er det vigtigt, at der jævnligt udarbejdes EFK og derudfra tilrettes foderplaner, sådan at køerne får præcis den energi og protein, de har brug for, hverken mindre eller mere.

Foderspild i forbindelse med fodring og foderbords management, kan medføre en lavere foderudnyttelse. Derudover skal foderspil minimeres i stakken og på råvarelageret. 

Reducere opdræt

Reduceret opdræt vil reducere udledningen af metan og CO2 pr. kg mælk.

Antallet af opdræt kan reduceres ved at forlænge laktationen på de malkende køer. Dette vil medføre, at der skal færre kælvninger til at lave samme mængde mælk.

Opdrættet kan ligeledes reduceres ved at forlænge levetiden på vores malkende køer. Hvis vi kan nøjes med en udskiftning på 20 procent fremfor 40 procent, vil der skulle bruges 50 procent færre kvier til at opretholde produktionen.

Når antallet af kvier reduceres, vil der blive født flere tyrekalve til oksekødproduktion. Det er vigtigt disse kalve opfedes i Danmark og samtidig erstatter øksekød fra klimabelastende amme køer.

Hvis vi kunne spise 100 procent dansk oksekød fra danske tyrekalve, fremfor import af klima-ineffektivt øksekød fra Irland og Sydamerika, ville vi kunne reducere udledningen pr. kg øksekød markant.

Nye avlsmål

Implementering af foderudnyttelse i vores avlsprogrammer vil medføre, at vi i højre grad kan avle efter køer, der kan producere samme mængde mælk på mindre foder.

Besparelsen i foder reducerer foderomkostningerne, men reducere ligeledes CO2-udledningen fra det producerede foder. Ydermere er det ikke utænkeligt, at vi vil være i stand til at kunne avle efter køer der udleder mindre metan pr. kg mælk end andre.