Mange landmænd vælger den reaktive tilgang til dyrenes sundhed, idet de vælger at betale for dyrlægeregning og behandling når dyrene bliver syge.
Og det er da også nemmere end nogensinde før at få adgang til veterinær hjælp, samt moderne medicin og behandling.
Men et enkelt sygt eller dødt dyr, udgør en risiko for hele besætningen, sådan skriver Dairy Global.
Men ved at investere proaktivt i dyrenes sundhed, kan man vinde meget, både økonomisk, velfærdsmæssigt og ved at minimere brug af antibiotika.
Man kan over en længe periode se nedgang i penge som bliver brugt på behandling af sygdomme, samt forbedre flok immunitet og forebygge nogle af oftest sete sygdomme hos kvæg.
Mulighederne for investering i dyrenes velfærd, er talrige, men her er seks områder, hvor der især er potentiale for forbedring.
1 - Foder af høj kvalitet
Ernæring og hydrering af dyrene er den mest effektive måde at opretholde dyrenes sundhed.
En enkelt ko, kan drikke mellem 100-150 L vand om dagen. En ko har behov for mindst 3 liter vand for at kunne producere 1 liter mælk.
Dehydrering kan derfor både påvirke produktionen betydeligt, men også give ophav til følgetilstande hos koen.
Ernæringsmæssigt er det vigtigt at diæten indeholder de rette mængder mineraler og tilskud, da hver komponent af foderet påvirker koens helbred og immunforsvar.
2 - Rene og komfortable omgivelser
En ko der er tilpas i sine omgivelser, og som kan bevæge og ligge sig med nok plads omkring, er mindre tilbøjelig til at blive stresset eller skadet.
Et område der kan være problematisk i staldende, er længden at sengepladserne.
Køer vil naturligt forskyde vægten fremad når de skal rejse sig op, en sengeplads bør derfor have plads til dette. En sengeplads bør være minimum 280 cm i dybde, skriver Dairy Global.
Det er desuden vigtigt med strenge protokoller for rengøring og hygiejne for at holde niveauet af bakterier og parasitter nede.
3 - Ventilation
Frisk luft er godt for mennesker, såvel som køer.
Selv hvis dyrene holdes indendørs, i et kontrolleret miljø, har de stadig gavn af den friske luft.
Ved at investere i blæsere som kan holde gennemstrømningen af frisk luft i besætningen konstant, kan man forebygge respiratoriske lidelser, samt mindske sygdomsspredning.
4 - En velovervejet biosikkerheds plan
Biosikkerheden i en besætning handler i høj grad om at beskytte dyrene fra biologiske patogener, både ude fra og inde fra besætningen.
Smitte fra besætning til besætning, ved introduktion af nye dyr eller inventar er altid en risiko, men der bør også være fokus på smitte fra besætningen selv.
Det er vigtigt at tænke fremad og planlægge hvad tilgangen til smitte er i tilfælde af et eller flere syge dyr.
Dyret bør blive separeret fra flokken, og opstaldes et sted med begrænset adgang og hvor man kan forebygge spredningen af sygdommen til resten af flokken.
5 - Græsnings arealer
Invester i de arealer der bruges til afgræsning af køerne.
Fokus på at jorden og planterne lever op til køernes behov, er ifølge Dairy Global, et meget overset punkt for landmændene.
Kontrol af uønskede planter på græsningsarealet, som kan risikere at være sundhedsskadelige eller som kan gøre at græsset ikke gror ordentlig, er en nem måde at sørge for gode afgræsningsmuligheder.
Desuden vil en plan for rotering af afgræsningsområder, kunne sørge for at græsset aldrig ædes helt ned, men for mulighed for at vokse sig stort igen så køerne har masser af frisk æde.
6 - Forebyggende vaccinationer
Vacciner er en vigtig del af de forebyggende strategier for at opretholde køernes sundhed. Vaccination er dog kun muligt i mod en håndfuld af sygdomme.
Vaccination af malkekvæg kan begynde allerede fra fødslen indtil de er 6 måneder gamle.
Der opfordres til at man følger et vaccinationsprogram, for at forebygge sygdomme i besætningen.
Relaterede artikler
Kommentarer