Send flere penge til klimaforskning

Det er nemt at bruge penge, især andres penge, og egentlig bryder jeg mig ikke om at klynke. Men en gang imellem er det jo det man gør, altså bruger andres penge, når man skal opnå resultater til fælles bedste.

Derfor tillader jeg mig at undre mig dybt over de besparelser, der rammer forskningen i landbrugets grønne omstilling, på Aarhus Universitet i Foulum. 

Her står forskerne over for betydelige nedskæringer på grund af de to procents besparelser, som tærer lidt på forskningen hvert år.

Bevares, forskerne må også blive lidt mere effektive hele tiden lige som alle andre, problemet er bare, at man forventer mere og mere af dem. 

Regeringen har et mål om 70 procents reduktion af klimagasser i 2030. 100 procent i 2050. Produktion af fødevarer står for en stor del af den danske udledning af klimagasser, og så virker det ærligt talt logisk, at det er der, man skal styre pengene hen – ikke skære. 

Man kan ikke sige: Nu skærer vi i jeres penge, og så skal I levere løsninger på en fjerdedel af Danmarks reduktion af klimagasser (eller hvor meget, det nu er helt præcist).

Klimaomstillingen i produktionen af fødevarer er der store potentialer i. Det kunne man se, da forskningssamarbejdet iCAP i sidste uge fremlagde deres visioner. Vurderingen er, at landbruget uden at mindske produktionen kan reducere klimaaftrykket med 60-70 procent. Det batter virkelig noget, og hvis viden og metoder spredes ud til resten af EU og måske verden, er der virkelig visioner i det, som batter. 

Det forudsætter altså bare, at man forsker, forsker og innoverer.

Man skal finde de bedste gener i dyr og planter at arbejde videre med, husdyrgødning skal håndteres, fodring skal justeres, bygninger skal forbedres. Gylle skal blive til flybrændstof og  biokul skal parkere kulstof i jorden osv. osv. Det kommer ikke uden forskning.

I Foulum forsker de blandt andet i udslip af klimagassen metan fra køer og brug af græs til at lave foderprotein også til enmavede dyr og måske mennesker. Det er visionært.

Ifølge klimaforsker Jørgen E. Olesen, Foulum, skal landbruget nærmest transformeres fuldstændig, og det kræver altså forskning og at man rækker længere ned i værktøjskassen, end man plejer. 

Lidt kynisk kan man jo godt sige, at der hver gang en forsker udtaler sig mere eller mindre direkte står:

Send flere penge. 

Denne gang synes jeg faktisk også, det lyder rimeligt. Regeringen har et mål om meget ambitiøse klimaforbedringer – så var det måske der, hvor man virkelig kan gøre noget, der batter, at man skal sende pengene hen.
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus