Siloking runder 2.000 selvkørende blandere

Tyske Siloking slår positionen som verdens største producent af selvkørende fuldfoder-blandere fast ved denne sommer at have leveret enhed nummer 2.000 siden verdenspremieren på EuroTier i Hannover i 2004, hvor opfindelsen af det nye fuldfoderblandingskoncept løb med en velfortjent guldmedalje.

Siloking forventer, at interessen for de selvkørende fuldfoderblandere kun vil stige yderligere i fremtiden. Det skyldes, at mælkeproducenterne bliver større og større og stadig mere specialiserede. Da er selvkørende fuldfoderblandere efter Silokings opfattelse det rette valg, fordi de sparer tid, er effektive, kan blande og udfodre meget præcist og tilbyder høj komfort. Firmaet tilbyder selvkørende enheder i alle størrelser og arbejder også på robot-enheder.

Siloking er netop vendt tilbage på det danske marked med Brdr. Holst Sørensen, Ribe, som ny dansk importør og forhandler.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.