Skal Arla eje de danske køer og udbetale løn sidst på måneden?

Om to ugers tid er det lønningsdag for de fleste danske arbejdstagere.

Sådan er det 12 gange om året og det kunne også gøre sig gældende for de danske mælkeproducenter, hvis tankerne og debatterne om integratormodeller munder ud i, at Arla, Thise, Naturmælk med flere køber de danske køer og ansætter mælkeproducenterne til at passe dem.

Integratormodellen er især kendt fra Spanien, hvor aktieselskaber ejer hele kæden med genetik, opfedning, foderfremstilling, slagtning og salg af kød.

Herhjemme er det tætteste vi kommer på modellen de kalveproducenter, som køber kalvene for penge lånt af slagteriet og feder kalvene med foder, betalt af slagteriet. Differencen mellem lånte penge og slagteværdi udbetales så, når dyret er slagtet.

Selvom vi hylder andelstanken og retten til at producere det vi vil til andelsselskabet, så er der nok en landmand eller to, som vil finde tanken om at producere på bestilling ganske sympatisk. Så er det ikke det store verdensmarked, som sætter prisen. Det gør dem, der udbyder. Og man får fast løn så langt kontrakten tillader.

Kan det lade sig gøre?

Men er det en fremtid for dansk mælkeproduktion? Og kan det overhovedet lade sig gøre?

Umiddelbart er det nok lettere at skrue en ordning sammen for slagtedyr, hvor input og output er ganske overskuelige. Lidt sværere er det nok at lave en ordning, hvor grovfoderet, inseminøren og den fødte kalv prissættes og afregnes på gennemskuelig vis.

Kvægbrugere, som har udliciteret kvier eller passet kvier, er måske gode at sparre med, for de kender jo til en form for kontraktmodel med køb, salg og aflønning for arbejdet.

Men skal vi den vej og i så fald hvordan griber man opgaven an?

Peter Winther Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.