Med forlænget laktation vil der blive født færre kalve. Måske er det en fordel i forhold til klimadebatten? Arkivfoto.I næste uge begynder mine kødkvægskøer at kælve. Det er helt essentielt for mit lille fritidslandbrugs økonomi, at køerne kælver én gang om året, så jeg kan få kalve at fede op og få lidt indtjening.
Blandt mælkeproducenterne og interessenterne omkring dem er der også et udbredt ønske om, at køerne kælver mindst én gang om året for at kunne give mælk.
Flere landmænd og forskere har dog bevist, at køerne sagtens kan kælve sjældnere end én gang om året for at give mælk.
Metoden, hvis man skal kalde fænomenet noget, hedder forlænget laktation, og flere har med held fundet frem til en praksis, hvor køerne kælver hver 18. måned frem for hver 12.
Det giver færre kælvninger, færre goldkøer og færre kalve.
Og når flere og flere meningsdannere, politikere og forbrugergrupper ønsker færre kvæg i Danmark, er det måske en måde at komme dem lidt i møde på?
De landmænd, jeg har mødt, som praktiserer forlænget laktation, fremhæver især, at de ikke har brug for så mange kvadratmeter til opdræt, og at de skåner køerne for den vanskelige periode før, under og efter kælvning.
Og når man tænker på de mange komplikationer, som kan møde køerne i tiden omkring kælvning, og de køer, som ufrivilligt sættes ud i den forbindelse, er forlænget laktation måske en metode, som vi skal genoverveje?
At udskyde tidspunktet for inseminering kræver stram styring, så køerne ikke bliver fede.
Er der mon andre barierrer? Hvad tænker du?
Peter Winther Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg og Kvæg Plus.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.
Relaterede artikler
Kommentarer