Skrigemaskinen skræmmer fugle og redder majsen

Et lille hul i plasticen fra en nysgerrig fugl kan hurtigt koste et ton ensilage. Lars Kristensen er begejstret for BirdAlert, som jager fugle væk på lang afstand med skrig.

Egentlig har mælkeproducent Lars Kristensen, Karup, ikke den største tiltro til sælgere, der bare holder ind og gerne vil sælge noget. Men da skadedyrskonsulent Frank Krog fra Rentokil sidste år holdt ind til siden og spurgte, om han ville prøve en BirdAlert, vakte det nu alligevel interesse.

Frank Krog havde set råger på græsplænen foran gården og spurgte, om Lars Kristensen havde problemer med fugle og fik lov at vise, hvad BirdAlert kan.

»Da han startede alarmen med sin telefon ved huset, blev himlen sort. Fuglene fløj op ikke bare fra plænen, men også fra området bagved med ensilage flere hundrede meter væk. Der var langt flere fugle, end vi troede, og så kunne jeg jo næsten kun spørge om, hvad den kostede«, siger Lars Kristensen.

Smitterisiko

Med næsten 900 køer skal der store mængder majsensilage til, og råger, skader og andre fugle er både en trussel og en dyr fornøjelse

»Hvis en enkelt fugl hakker bare et lille hul i plasticen, bliver der et stort hul i stakken nedenunder, hvor ensilagen er ødelagt. Der er meget på spil. Et lille hul kan koste et ton, efter at vi har haft alle omkostningerne til at fremstille det«, siger han.

Samtidig er han bange for, at fuglene bringer smitstof ind på bedriften.

»Det er beskidte fugle. De kan have siddet på døde dyr, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at de kan inficere noget af foderet og skade køerne«, siger han.

Også i marken

Dertil kommer, at råger grådigt æder nysåede majskerner. Rågerne kan BirdAlert også skræmme væk. Derfor har Lars Kristensen købt en udgave med solceller, så den kan flyttes ud i marken.

»Vi bejdser stadig lidt mod råger tæt på kolonierne, men mindre, end vi kunne have lyst til før«.

Ikke desto mindre er BirdAlert et godt supplement.

»Bejdsemidlerne bliver svagere og svagere, og man får ikke meget bejdse for 25.000 kr. Det løber op og er heller ikke så sundt at arbejde med«, siger han.

Nogleogtyvetusind er det beløb, Lars Kristensen har betalt for sin BirdAlert med solceller.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.