Slagtekalve-producent: Blonde-krydsninger har højere tilvækst
Slagtekalve-producent anbefaler mælkeproducenter at bruge Blonde d’Aquitaine til krydsningskalve.

”Brug sæd fra Blonde-tyre”. Dét er den korte anbefaling fra slagtekalve-producent Jens Ulrik Kamp, når mælkeproducenter spørger hvilke krydsningskalve, han helst vil have i løsdriftsstaldene i Vedersø mellem Ringkøbing og Ulfborg.

Sådan er meldingen i en pressemeddelelse fra avlsforeningen Blonde d’Aquitaine.

Jens Ulrik Kamp producerer årligt 650 slagtekalve og henter blandt andet småkalve hos tre økologiske mælkeproducenter. De har alle tre i det seneste halvandet år fulgt hans anbefaling om Blonde-sæd.

Krydsninger mellem sortbrogede holstein-malkekøer og Blonde-tyre udgør derfor efterhånden en fjerdedel af produktionen hos slagtekalveproducenten på Mælkevej i Vedersø.

De økologiske mælkeproducenter har ikke kun fulgt hans anbefaling af Blonde, fordi de i modsætning til konventionelle kolleger ikke må bruge Blåkvæg til krydsningskalve. Afregningen fra slagteriet har også spillet ind.

”De foreløbige resultater er, at de har højere tilvækst. Dagligt cirka 100 gram mere end krydsninger med Blåkvæg”, siger Jens Ulrik Kamp i pressemeddelelsen.

Næstformand Kristian Haldrup fra avlsforeningen Blonde d’Aquitaine Danmark:

”Blåkvæg-krydsninger er populære og ser pæne ud som små, men man skal også fokusere på, hvordan de ser ud, når de hænger på krogen i slagteriet. Her er blåkvæg måske de bedste, hvis man allerede slagter kalven efter otte måneder, men skal den være ældre, har Blonde et forspring i tilvæksten, når vi ser årsstatistikkerne igennem”, siger Kristian Haldrup.

Vigtigt for indtjeningen

Jens Ulrik Kamp leverer alle sine kalve til Aalestrup Eksportslagteri, når de er 12-13 måneder gamle. Han har produceret slagtekalve siden 1999 og fik de første erfaringer med Blonde-krydsninger, da han begyndte at bruge Blonde-tyre til sin egen blandede ammeko-besætning.

”Det var for at få noget mere længde på kalvene, som jeg ikke fik med hverken Blåkvæg eller Limousine. Høj tilvækst og slagteprocent er sammen med lavt foderforbrug det, der giver pengene lige nu. Og det vil det også være i fremtiden”, siger Jens Ulrik Kamp.

Han har ingen problemer med Blonde-krydsningernes temperament, selvom de måske ikke er så snakkesaglige som for eksempel Blåkvægs-kalvene.

Og når han spørger mælkeproducenterne, om Blonde-krydsningerne er mere bøvlede end de renracede kalve, er svaret entydig:

”Det er det samme. De har ingen problemer med hverken kælvninger, drikkelyst eller livskraft. Jeg tror også, at håndteringen af kalvene betyder mere end race. Kvægbrugere gør det jo på hver deres måde”, siger Jens Ulrik Kamp.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.